
Dette er det bedste Australien har at byde på! Nyd freden og stilheden på en af de 24 uberørte strande, oplev overfloden af liv i det azurblå vand eller slap af i solen ved poolen. Mange mener at Lizard Island er den smukkeste ø på hele Great Barrier Reef – og det siger ikke så lidt.
Lizard Island Resort ligger på en ellers øde ø og har kun plads til 80 gæster. Her kan du forvente en helt fantastisk oplevelse med udsøgt service og måltider tilberedt af nogle af Australiens bedste kokke. Resortet ligger naturskønt omgivet af svajende palmer og med udsigt over havet. Fra Cairns tager det ca. en time med fly til øen.
Øen vrimler med smukke papegøjer og undulater, har 24 snehvide strande og det mest turkise vand man kan drømme om. En af de mest overvældende oplevelser er, for de fleste, at svømme sammen med de store skildpadder. Great Barrier Reef er en gådefuld og yderst spændende verden, hvor man kan snorkle i timevis, betragte krabber, koraller, muslinger, søstjerner og alle de farverige og fascinerende fisk.
Resortet har et stort aktivitetstilbud og instruktørerne er altid parate til at hjælpe. De fleste aktiviteter er selvfølgelig knyttet til havet som f.eks. snorkling, dykning, game fishing, vandcykler og bådture. Men du kan også deltage i guidede vandreture, spille tennis, svømme et par baner i poolen eller slap af i hotellets spa. Og om aftenen kan du se solnedgangen i det fjerne, imens du venter på et udsøgt måltid.
Prisen er inklusive helpension. Ingen børn under 13 år.
Billedgalleri
Få et tilbud
Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.
En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.