
Et fantastisk idyllisk resort, der ligger på en koralø på the Great Barrier Reef. Her finder du et unikt undervandsliv, havskildpadder, hvaler og fuglearter, man kun ser her. Heron Island Resort er det eneste resort på the Great Barrier Reef, der kan tilbyde alle slags værelser – fra standardværelser til førsteklasses suiter.
Heron Island ligger 72 km nordøst for Gladstone, og du kommer hertil med båd eller helikopter. Her finder du verdenskendte attraktioner og unikke oplevelser, der er forbeholdt gæsterne på resortet. Heron Island er et mekka for dykkere og snorklere. Du behøver ikke tage en dagstur til revet, for du er her allerede og kan derfor dykke flere gange i løbet af en dag. De fleste dykkersteder ligger blot 15 minutter fra stranden, og snorkler du, er det bare at tage sit udstyr på og svømme ud fra stranden.
Heron Island har et overraskende varieret dyreliv med flere slags havskildpadder og mange fuglearter. I perioden fra oktober til marts kan du opleve skildpadderne komme ind for at lægge æg på stranden eller se tusindvis af små babyskildpadder kravle mod havet. Børn mellem 7 og 12 år kan deltage i underholdende aktiviteter med Heron’s Junior Ranger program* (minimum 3 deltagere). Dette er ikke en typisk børneklub. Som Junior Ranger deltager barnet i aktiviteter og har muligheden for at vinde 15 farverige mærker. I sæsonen kan de også lære mere omkring havskildpadderne og røre ved de små babyskildpadder før de sætter kurs mod havet. Gåture ved revet, snorkling med mulighed for at røre ved havskildpadder, stjernekiggeri og prøve at være “pilot” i en helikopter, er alle oplevelser, som har til formål at skabe interesse for at udforske naturen og værne om miljøet.
På Heron Island Resort er morgenmaden inkluderet i prisen. Ud over den flotte restaurant, har resortet en lounge og bar med en stor udendørs terrasse. Om aftenen kan du nyde den varierede underholdning, danse til musikken eller bare slappe af med en drink. I resortets store møderum kan man med jævne mellemrum se de seneste biograffilm eller foredrag om naturen og dyrelivet. Resortet har også et omfattende spa-tilbud.
*Junior Ranger programmet er udviklet i samarbejde med University of Queensland Research Station og Queensland Parks & Wildlife Service. For at deltage må man betale et engangsbeløb, som går til the Queensland Turtle Conservation Program. Prisen dækker alle aktiviteter, en arbejdsbog samt mærker. Hver aktivitet varer fra en halv time til to timer, og der er flere aktiviteter om dagen med indlagte pauser.
Billedgalleri
Få et tilbud
Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.
En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.