
The Farm at Cape Kidnappers finder du ved spektakulære Hawke’s Bay. På den ene side har du den dramatiske kystlinje mod Stillehavet, på den anden grønne marker i det uendelige.
Er du golfentusiast er dette stedet for dig. Lodgen har nemlig en tilhørende golfbane, som er beliggende på et enormt naturområde med panoramaudsigt over havet. Selve golfbanen er faktisk ranket som nr. 22 i verden.
Set udefra falder lodgen fuldstændig ind i naturen og ligner præcis det den er, en klynge ældre gårdbygninger. Og indenfor venter afslappet og moderne luksus. Hvert værelse er individuelt indrettet i lyse farver og med behagelige møbler, der passer perfekt til de originale bjælker i loftet, væggene af mursten og ladeportene.
Som gæst på The Farm at Cape Kidnappers har du mange aktiviteter at vælge mellem. Golf er selvsagt let tilgængelig. Men her kan du blandt andet også prøve lerdueskydning, tage på en cykel- eller vandretur og betragte de enorme klipper eller deltage på en tur i åben 4WD.
Hawkes Bay er New Zealands største vinregion, og efter en lang dag i det smukke landskab passer det fint at afslutte med dejlig mad og vin i en af de hyggelige spisestuer på The Farm.
Billedgalleri
Få et tilbud
Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.
En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.