West Coast Odyssey (Perth til Broome)
Flerdagsudflugt
9 dage
Perth, Kalbarri, Monkey Mia, Coral Bay, Exmouth, Karijini National Park, Broome
Afrejse fra Perth
April-november
Dette er en road-trip for de eventyrlystne, som har lyst til at udforske Australiens storslåede vestkyst i en behagelig bus og i en gruppe med op til 20 personer. Med start i regionshovedstaden Perth og med Broome som mål, får du set hovedparten af dette enestående kystområde.
Der er indlagt flere længere stop undervejs, hvor man har tid på egen hånd. Slap af på stranden, eller lav aktiviteter som snorkling, vandreture eller sightseeing til lands og til vands. I sæsonen fra april til maj er der desuden mulighed for at svømme med hvalhajer. Inkluderet i prisen er transport, overnatning og guide.
Dag 1: Perth til Kalbarri
Turen går igennem the Pinnacles Desert. Midtvejs er der frokost og sightseeing i Geraldton, inden vi ankommer til den hyggelige kystby, Kalbarri, for overnatning.
Dag 2: Kalbarri til Monkey Mia
Kalbarri National Park byder på en række seværdigheder i løbet af dagen. På aftenen ankommer vi til Monkey Mia Dolphin Resort, beliggende på stranden. Her kan du glæde dig til en afslappende aften med adgang til alle hotelfaciliteter.
Dag 3: Monkey Mia til Coral Bay
Monkey Mia ligger på en halvø, og delfinerne, som holder til her, er et af turens mange højdepunkter. Nyd dagen på resortet, tag på kajaktur eller havsafari i båd med glasbund (ikke inkluderet i prisen). Om aftenen ankommer vi til Coral Bay, beliggende nær det enestående Ningaloo Reef.
Dag 4: Coral Bay
Coral Bay har et alsidig tilbud af aktiviteter, hvad enten du vil slappe af eller udforske det spændende liv under havoverfladen. Her kan du svømme med skildpadder og kæmpe rokker. Om aftenen fortsætter vi den korte tur videre til Exmouth for to overnatninger.
Dag 5: Exmouth
Denne dag udforsker vi den afsidesliggende Cape Range National Park, en spektakulært syn med sine kalkstensformationer, omringet af dybe dale og øde strande. Fra april til august er det muligt at svømme med verdens største fisk, selveste hvalhajen. Et møde med denne gigantiske og fredelige skabning kan uden tvivl betegnes som et minde for livet.
Dag 6: Exmouth til Karijini National Park
Vi fortsætter østpå ind i landet og ender i Karijini National Park tidligt på aftenen. Her vil der være overnatning i telt, hvor gæsterne bliver mødt af behagelige senge og rent sengetøj, og med den australske outback på den anden side af teltdugen.
Dag 7 og 8: Karijini National Park
De næste to dage giver os rigelig med tid til at udforske nationalparken. Her bliver vi introduceret til 2,5 milliarder års udvikling og 40.000 år med aboriginal-kultur. Hvis du som udgangspunkt ikke er interesseret i geologi, bliver du det helt sikkert her. Efter frokost på dag 8, kører vi igen nordpå og når frem til Pardoo Region, hvor vi overnatter i soveposer under en stjernehimmel, de fleste mennesker kun har set på billeder eller TV.
Dag 9: Pardoo Region til Broome
På vej til slutmålet i Broome, stopper vi for frokost i en eksotisk oase, hvor menuen består af gourmetpizza bagt i stenovn.