Dette er en halvdagstur om eftermiddagen, som tager jer med rundt til seværdighederne i og omkring Wellington.
En komfortabel minibus af høj standard samler jer op på et aftalt sted eller uden for hotellerne i centrum. Fra Mount Victoria øst for byen er udsigten fantastisk, og en tur med kabelbane giver jer muligheden for at få en perfekt udsigt over hovedstaden og omegnen. Inde i byen kommer man på turen omkring kulturelle seværdigheder som blandt andet Old St Paul’s Cathedral, der er bygget i træ, og Te Papa-museet hvor man får et indblik i historien om både de europæiske nybyggere og Maorierne.