Et besøg i Uluru/Ayers Rock er for mange højdepunktet på rejsen til Australien, hvad enten det er på grund af størrelsen, følelsen af den åndelige betydning eller det utrolige farvespil, der rammer stenen hver eneste dag.
I samme nationalpark som Uluru ligger Kata Tjuta, der også ofte kaldes The Olgas. Kata Tjuta består af 36 smukke runde klippesten, som er blevet formet af vejr og vind gennem millioner af år. Kings Canyon ligger i Watarrka National Park mellem Uluru og Alice Springs. Juvelens røde sider rejser sig fra landskabet i 100 meters højde. Her møder du klippeformationer og en frodig vegetation, ganske anderledes end i resten af regionen. På denne 3-dages tur oplever du både Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon.
Dag 1: Alice Springs – Uluru (Ayers Rock)
På turens første dag stopper vi på en kamelfarm på vej til Uluru. Her er der mulighed for at ride på kamel (mod et tillæg). Før turen fortsætter til Ayers Rock Resort, stopper vi og beundrer majæstetiske Atila (Mt. Conner).
Om eftermiddagen skal vi på tur rundt om kæmpe-monolitten, Uluru. Vi får indsigt i den aboriginske og europæiske historie om Uluru og besøger derefter Uluru – Kata Tjuta Cultural Centre. Sen eftermiddag ser vi solnedgangen ændre farverne på den gigantiske sten.
Mod et tillæg kan du nyde en helt speciel middag i det fri med udsigt til Uluru og Kata Tjuta. Når mørket falder på, kommer en fantastisk stjernehimmel til syne, og her i outbacken venter dig en flot grillbuffet. Du har mulihed for at smage australske specialiteter som fisken barramundi, kænguru og krokodille. Det er en unik middagsoplevelse, du altid vil mindes.
Der er tre hotelmuligheder: Outback Pioneer Hotel (budget), Desert Gardens Hotel (standard) eller Sails in the Desert Hotel (superior).
Day 2: Uluru – Kata Tjuta (the Olgas) – Kings Canyon
Vi står tidlig op for at se solen stige op over Uluru, inden vi fortsætter til Kata Tjuta. På turen kan vi nyde en spektakulær udsigt og vel fremme, får vi god tid til at udforske de fascinerende klippeformationer.
Om eftermiddagen går turen videre til Kings Canyon.
Det er to hotelmuligheder: Kings Canyon Resort, Standard Rooms (budget eller standard) eller Kings Canyon Resort, Deluxe Spa Rooms (superior).
Day 3: Kings Canyon – Alice Springs
Denne dag kan du deltage på en guidet tur til kanten af Kings Canyon og nyde den fantastiske udsigt over Watarrka nationalpark. Denne tur kræver god fysisk form. Hvis du ønsker en nemmere rute, har vi et andet alternativ, som også giver en flot naturoplevelse.
Vi ankommer til Alice Springs om aftenen.