Quicksilver Outer Barrier Reef

.

Hjem > Ture og aktiviteter > Quicksilver Outer Barrier Reef
Kort - Port Douglas

Quicksilver Outer Barrier Reef

Dagsudflugt

6,5 timer

Great Barrier Reef

Afrejse fra Cairns eller Port Douglas

Hele året

Få et tilbud

Great Barrier Reef er et yndet mål for de fleste, som besøger Australien og Queensland, og du behøver ikke en gang at blive våd for at opleve livet under vand. Mange vælger at beundre det fantastiske koralrev trygt ombord på en båd med glasbund. Vi anbefaler alle at opleve dette vidunder, om det så bare er på en dagstur.

Udbydere af udflugter til revet, findes der mange af, men vi anbefaler firmaet Quicksilver, som er et af de bedste, der sejler ud fra Port Douglas. Firmaet tilbyder afhentning på alle hotellerne mellem Cairns og Port Douglas og arrangerer en række dagsture til nogle af de fineste områder af Great Barrier Reef.

Du kan vælge mellem katamaranen Quicksilver, som tager dig med til det ydre rev, eller en tur med Silversonic, hvis du er specielt interesseret i at snorkle. Sidstnævnte besøger 3 forskellige steder på revet, og du tilbringer hele 5 timer derude. Begge både lægger fra kaj tidlig om formiddagen og tilbringer hele dagen ude på revet, med mulighed for flere dykker- eller snorkleture. Der venter dig et livligt og farverigt liv under havoverfladen. Ønsker du mere information er der egne marinebiologer ombord, som kan fortælle om det unikke koralrev og det specielle økosystem, der har skabt det. På Quicksilvers ture er det muligt at deltage på helikoptertur over revet (mod tillæg).

Transport til/fra hotel, frokostbuffet og en række aktiviteter er inkluderet i prisen.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Flere ture og aktiviteter

Daintree, Cape Tribulation

Dagsudflugt

Atherton Tablelands

Dagsudflugt