
Great Barrier Reef er kendt som verdens ottende vidunder. Revet udgør tilsammen 340.000 kvadratkilometer og strækker sig mere end 2.000 kilometer langs kysten af Queensland fra Gladstone i syd til Torres strædet i nord. Siden 1976 har det været en marine nationalpark – The Great Barrier Reef Marine Park.
Der findes mere end 1.500 fiskearter i de mest utrolige farver og 350 forskellige typer koraller. Vandtemperaturen ligger på mellem 22 og 30 grader året rundt, og det er derfor behageligt at opholde sig i vandet, selv i længere tid. Det er Ikke underligt, at dette er et yndet mål for snorklere og dykkere!
Pro Dive arrangerer de såkaldte liveaboard ture ud til det imponerende rev for de, som ønsker at dykke eller snorkle. Selskabet benytter tre både, der er specialfremstillet og med det formål at bringe dykkere og snorklere ud til nogle af de mest fantastiske steder af revet. Der er sjældent andre både i de områder, hvor Pro Dive sejler, og du besøger flere forskellige områder på revet i løbet af turen.
Turene går over tre dage med to overnatninger om bord. Der er daglige afgange med undtagelse af tirsdag. Alt udstyr til dykning eller snorkling er inkluderet, og hvis vejret tillader det, er der normalt tid til 11 dyk.
PADI dykkerkursus kan tages forud for turene, mod et tillæg i prisen.