
Opdagelsesrejse til Cooktown
Flerdagsudflugt
2 dage
Cooktown, Daintree, Cape Tribulation, Bloomfield Track.
Afrejse fra Cairns eller Port Douglas
Maj – november
På denne 2-dagstur rejser i igennem uberørt regnskov og spektakulært landskab, hele vejen op til Cooktown, som er en af Australiens mest spændende ”nye” destinationer. Cooktown ligger 328 km nord for Cairns og er et af de sidste beboede områder mellem ”the outback” og det moderne Australien.
Hvis du ønsker at komme langt ud i ødemarken og er interesseret i historier, botanik, regnskove og outbacken, så er denne tur lige noget for dig.
Dag 1: Cairns/Port Douglas – Cooktown
Første dag bliver i hentet på hotellet i Cairns eller Port Douglas og kører derefter nord på, langs Captain Cook Highway, som er en af Australiens flotteste kystruter. På denne tur krydser i Daintree River med en kabelfærge, inden i træder ind i den storslået nationalpark, Daintree National Park. Daintree er verdens ældste tropiske regnskov, og hjem til jorden største udvalg af planter og dyr. Nationalparken, som står på verdensarvslisten, er over 135 millioner år. Undervejs vil guiden fortælle nogle spændende historier og give jer interessante informationer omkring naturen, som i passere.
Efter at have nydt en kop kaffe og hjemmebagte scones i Cape Tribulation, fortsættes turen langs Bloomfield Track. På turen kan i nyde det utrolige landskab, som Bloomfield Track kan byde på, men terrænet er hårdt og der kræves derfor en 4-hjulstrukket bil. I krydser brede floder og kører hen over store bjergkæder. Undervejs stopper du på Bana Yirriji Art and Cultural Centre, hvor du kan snakke med de lokale kunstnere. Der vil blive serveret frokost på en af Nord-Queenslands ældste bush-pubs, Lion’s Den Hotel.

Foto: Brad Newton
Efter frokosten fortsætter i turen til det helt unikke geologiske bjerg, Black Mountain, som er omgivet af mystik og en ældgammel legende for aboriginerne. Vel fremme ved Grassy Hill, i Cooktown venter en fantastisk 360-graders panoramaudsigt over det smukke Coral Sea, Cooktown og Endeavour River.
Herefter, bliver i kørt hen til hotellet og resten af aftenen er på egen hånd.
Dag 2: Cooktown – Cairns/Port Douglas
Der er så meget at se og gøre i Cooktown. Besøg James Cook Museum og gå en tur langs Endeavour River. Hovedgaden i Cooktown er godt bevaret, og fyldt med historie og charmerende bygninger. Oplev den uberørte del af byen, som i stor grad minder om det Captain Cook oplevede da han kom hertil i år 1770.

Foto: Brad Newton
Om eftermiddagen sætter i kursen sydpå. I kører igennem landet langs hovedvejen, Muligan Highway. Her er landskabet meget varierende med kvægfarme og guldgraverregionen, Palmer River. Der vil også være tid til at stoppe og spise aftensmad (ikke inkluderet).
Opdagelsesrejsen til det nordlige Queensland ender i Port Douglas og Cairns, hvor i vil blive sat af på jeres hotel.
Prisen inkluderer
- Transport i et specialbygget køretøj med 4-hjulstræk og klimaanlæg
- Afhentning og levering på hotel før og efter turen
- En venlig og kyndig guide
- En tur på en af Australien flotteste kystveje
- Verdensarvlistens Daintree National Park
- Kabelfærge over Daintree River
- Kaffepause med hjemmelavede scones
- Bloomfield Track
- Frokost på en Aussie Bush Pub
- Black Mountains
- Udsigtspunktet ved Grassy Hill
- 1 overnatning i Cooktown
- Outbacken i Far North Queensland
Opdagelsesrejsen til Cooktown findes både som 1,2 og 3-dagstur.