SØK
Generic filters
Exact matches only
Vælg en side

Kør selv på Tasmanien – Grand Circle

Læs mere

Kør selv på Tasmanien – Grand Circle

Rejseforslag:

Kør selv på Tasmanien – Grand Circle

}

8 dage

Hobart, Strahan, Cradle Mountain National Park, Launceston, St Helens, Freycinet National Park

Hele året

Kontakt os for pris

Program

Tasmanien er et rejsemål, der bliver mere og mere populært, og med en lejebil har du mulighed for at udforske byerne, naturen og seværdighederne i eget tempo.

Med undtagelse af, at der ikke ligger en outback på midten af øen, kan Tasmanien minde om en kompakt version af det australske fastland. Øen har omkring en halv million indbyggere, og arealet er ganske nøjagtig halvdelen af Englands.

Dag 1: Hobart til Strahan (300 km)

Du kører gennem hjertet af øen den første dag. Turen tager dig via Franklin-Gordon Wild Rivers National Park og Queenstown. Undervejs er der flere muligheder for korte vandreture. Der er både regnskov, vandfald og flotte udsigtspunkter.

Dag 2: Strahan til Cradle Mountain National Park (138 km)

Denne dag på landevejen kan du enten køre direkte til næste Cradle Mountain National Park, eller begynde dagen med bådtur på Gordon River. Fremme i nationalparken venter et rigt dyreliv og et varieret landskab med bjerge, dale og søer.

Dag 3: Cradle Mountain National Park

I dag er der tid til at udforske nationalparken nærmere. Dette er et verdensarvlistet naturreservat og hjem for fx næbdyr, myrepindsvin, pungulv, og sidst, men ikke mindst, den ikoniske tasmanske djævel. Landskabet er varieret og fascinerende, med tempereret regnskov, enge og bjerge.

Dag 4: Cradle Mountain National Park til Launceston (141 km)

På dagens køretur er et stop ved Marakoopa Cave at anbefale. Her får du et lysshow ud over det sædvanlige. De såkaldte glow-worms oplyser loftet og væggene i grotten. Der er desuden gode muligheder for at gøre stop undervejs og smage på lokale delikatesser som ost, honning og hindbær fra lokale producenter.

Dag 5: Launceston til St Helens (160 km)

I lighed med resten af Australien, er Tasmanien kendt for sine kulinariske højdepunkter. Lokale, sæsonbetonede råvarer er i fokus, og St Helens er et mekka for dig, som er glad for fisk og skaldyr. «Dagens fangst» på restauranternes menukort består ikke bare af fisk, kammuslinger og østers, men også af hummer og krebs, der er flere gange større end fx den norske krebs. Restauranten Blue Shed kan klart anbefales.

Dag 6: St Helens til Freycinet National Park (108 km)

Fra St Helens kan du vælge to forskellige ruter. Udsigten langs kysten, eller den anden vej forbi pandekagehuset ved Elephant Pass? Det er dagens store spørsmål. En tur forbi smukke Friendly Beach inderst i Moulting Lagoon ligger på vejen og er uden tvivl et besøg værd.

Dag 7: Freycinet National Park

Brug dagen til at udforske naturreservatet. Varieret flora og fauna omgivet af flotte sandstrande indbyder til vandreture i afslappet tempo i behageligt terræn.

Dag 8: Freycinet National Park til Hobart (185 km)

Du passerer byen Swansea og kan med fordel lægge turen forbi en bæravler eller vingård. Hvis tiden tillader det, kan vi anbefale en tur til Richmond, som har en spændende historie tilbage til kolonitiden.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

86 20 45 20

Man-fre 08.30 - 16.30

maja

MAJAS TIPS:

Tag altid en snak med os før du bestiller flyrejsen på nettet - det kan du spare mange penge på.

Få et skræddersyet rejseforslag

Reiseforslag - generell

Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.

En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Ved indsendelse af dette skema accepterer du Australienrejsers persondatapolitik.
KONTAKT OS