Darwin to Broome Adventure

Foto: Tourism Western Australia

Hjem > Ture og aktiviteter > Darwin to Broome Adventure
Kort Darwin-Broome Adventure.

Klik på kortet for større format.

Darwin to Broome Adventure

Flerdagsudflugt

10 dage

Darwin, Katherine, Lake Argyle, Bungle Bungles, El Questro, Gibb River Road, Broome

Afrejse fra Darwin.
Turen går også modsatte vej, med afrejse fra Broome.

Turen kører mellem april og september

Få et tilbud

Det her er turen til dig, der kan lide at campere i det fri og gerne vil så tæt på naturen som muligt sammen med andre eventyrlystne turdeltagere. Du kommer til at opleve Kimberley-regionen, som er en ægte vildmark med fantastisk natur, varieret dyreliv, kølende vandfald, svømmebassiner, smalle kløfter og klippeformationer.

Her er afstandene store, og der er minimal civilisation, og du vil få oplevelser, som du husker resten af livet. Turen omfatter længere vandreture i kuperet og barskt terræn, og det er derfor et krav, at du er i god form. Man overnatter nogle nætter i permanente telte, og nogle nætter under åben himmel i såkaldte “swags”, der er en slags vandtæt sovepose med madras og insektnet. 

Dag 1: Darwin – Katherine (ca. 4 timers kørsel)

Turen starter i tropiske Darwin. Efter du har hilst på resten af ​​gruppen og rejselederen, sætter i kursen sydpå mod Edith Falls. Her kan i tage et forfriskende bad eller besøge Katherine Gorge i Nitmiluk National Park. I overnatter på et campingområde lige uden for nationalparken. 

Frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 2: Katherine – Lake Argyle (ca. 7,5 times kørsel)

Efter morgenmaden fortsætter i til Lake Argyle, der er Australiens næststørste kunstige ferskvandssø. I søen finder man mange typer fisk, og tusindvis af ferskvandskrokodiller.

Om eftermiddagen kan man deltage i et solnedgangskrydstogt mod et ekstra gebyr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 3: Lake Argyle – Bungle Bungle Ranges (ca. 5,5 times kørsel)

Dagen starter med et stop i Kununurra, hvor i får lidt tid på egen hånd til at købe snacks og andre småting før i begiver jer ud i vildmarken. Det er den sidste by, i besøger, før i ankommer i Broome. Turen fortsætter til Purnululu National Park, der er hjemsted for de fantastiske klippeformationer i Bungle Bungles. Det sidste stykke ind i nationalparken går over ujævnt terræn, hvor den specialbyggede firehjulede bus får vist, hvad den er god til.

Dagen afsluttes med en fantastisk solnedgang over Kimberley fra lejren.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 4: Bungle Bungles (ca. 1 times kørsel)

I dag er en dag fyldt med aktiviteter. I udforsker klippeformationerne i Bungle Bungles på en vandretur til Echidna Chasm og den enorme Cathedral Gorge. Det er også muligt at komme med på en helikoptertur over Bungle Bungles (koster ekstra). I returnerer til lejren ved solnedgang.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 5: Bungle Bungles – El Questro (ca. 5 timers kørsel)

Efter morgenmaden pakker i lejren sammen og tager mod El Questro Station. Nyd landskabet undervejs, i passerer blandt andet Carr Boyd og Durack Ranges. I overnatter på campingpladsen ved El Questro, og her er det blandt andet muligt at få en kold drink i Swinging Arm Bar.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 6: El Questro Station (ca. 45 minutters kørsel)

I dag udforsker i El Questro. Tag en dukkert i de varme kilder ved Zebedee Springs, før i tager en tur i Cockburn Ranges og en svømmetur i Emma Gorge. I camperer også ved El Questro i aften.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 7: El Questro – Mount Barnett (ca. 5 timers kørsel)

Efter morgenmaden begiver i jer ud på den legendariske Gibb River Road, som er en 600 kilometer lang grusvej gennem hjertet af Kimberley. Der bliver mange timers kørsel i dag, men i stopper lidt undervejs for at holde et par pauser og gå kortere ture. Dagens destination er Mount Barnett Station, som ligger tæt på Manning Gorge. Aftenens lejr ligger ved en krystalklar flod, som i kan køle af i. 

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 8: Manning Gorge (ca. 1 times kørsel)

I dag udforsker i Manning Gorge og kan tage en svømmetur i Manning Falls. Efter frokost, og afhængigt af sæsonen, bruger i eftermiddagen på at udforske Galvan’s Gorge, før i vender tilbage til lejren for at slappe af omkring bålet.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 9: Manning Gorge – Windjana Gorge (ca. 4,5 times kørsel)

Kimberley er fuld af fantastiske kløfter, klippeformationer og svømmebassiner, og i dag er ingen undtagelse. Efter morgenmaden går turen videre til Bells Gorge, der er en række vandfald. Eftermiddagen bruges på at udforske Windjana Gorge, som er et 375 millioner år gammelt koralrev. Engang lå Windjana under vandet, men er nu en stejl kløft takket være Lennard-floden. Her finder du mange typer fugle, masser af flagermus, og husk at holde øje med ferskvandskrokodiller!  

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 10: Windjana Gorge – Broome (ca. 4 timers kørsel)

I starter dagen med at udforske Napier Range. Hovedattraktionen er en guidet vandretur gennem Tunnel Creek, en 750 meter dyb kalkstensgrotte. Herefter kører i det sidste stykke ind til Broome, hvor i forhåbentlig vil fange solnedgangen på Cable Beach over Det Indiske Ocean. Og selvom det betyder, at turen er slut, er det ikke utænkeligt, at det ender med en sidste aften i byen i Broome med nye rejsevenner. Men først: et velfortjent brusebad!

Morgenmad og frokost er inkluderet.

Turkode: DB10 (ATA)

Darwin-Broome Adventure.
Darwin-Broome Adventure.
Darwin-Broome Adventure.
Darwin-Broome Adventure.
Darwin-Broome Adventure.
Darwin-Broome Adventure.
Darwin-Broome Adventure.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Flere ture og aktiviteter

.