Et besøg i Airlie Beach indbyder til en dagstur ud til de smukke Whitsunday-øer. Vi anbefaler, at du tager en tur ud til den ydre del af revet.
Cruise Whitsundays arrangerer bl.a. dagsture til det ydre rev, og er garanter for en hyggelig tur. Det vil uden tvivl blive et højdepunkt på din rejse. Selskabet har flere både som sejler til forskellige steder i øhavet.
Det ydre rev ligger et godt stykke væk fra fastlandet, men med båden Seaflight, en 37 meter lang katamaran, er du derude i løbet af et par timer. Turens mål er Knuckle Reef, som er kendt som en af de allerbedste snorkel- og dykker lokationer på hele Great Barrier Reef. Her kan du hoppe i vandet blandt ikke mindre end 150 forskellige koraller og mere end 200 forskellige fiske arter.
Ude på revet har Cruise Whitsundays en fast ponton hvor de ligger til. Herfra kan du dykke og snorkle blandt de mangefarvede fisk og koraller. Du tilbringer 3 timer herude, og du kan også tage en tur i en glasbunds båd eller endda en helikopter tur over revet (sidstnævnte mod tillæg).
Hvis du ønsker en lidt mere afslappet og rolig oplevelse af Whitsundays, kan du alternativt tage med sejlbåden Camina. Den sejler rundt blandt en række smukke øer tættere på fastlandet, ogg ikke at forglemme, så sejler båden forbi Whitehaven Beach, som flere gange er kåret som en af verdens smukkeste strande.