
Halvdagstur på mountainbike. Du hentes og afleveres på aftalt sted i Queenstown.
Efter udlevering af cykel og sikkerhedsudstyr, starter du på offroad cykeltur i eget tempo. Den 15 km lange rute tager ca. 2 timer at cykle og lige så lang tid er afsat til pauser undervejs. Turen begynder langs Arrow River, hvor guldfeberen i sin tid hærgede. Ved slutningen af ruten bevæger du dig mod lavtliggende områder og ender i Gibbston til vinsmagning (inkluderet), før turen går tilbage mod Queenstown. Undervejs krydser du tre hængebroer med fantastiske fotomuligheder.