Arkaba Walk er en 4 dages moderat til krævende vandretur gennem et 600 millioner år gammelt landskab, hvor komforten er i fokus efter dagens vandring.
Mellem seks og femten kilometer tilbagelægges daglig, forbi stejle klipper og udtørrede flodlejer. Perfekt hvis du vil opleve naturen i outbacken på nært hold, og opleve forskellige typer kænguruer, emuer og andet australsk dyreliv. En erfaren turguide giver dig et indgående kendskab til både flora og fauna, og fortæller om aboriginernes skikke og traditioner.

Foto: Great Walks of Australia
To af nætterne tilbringes i en luksuriøs vildmarkscamp, hvor du sover under stjernerne i en traditionel «swag» (en slags tyk sovepose med madras). Den sidste nat tilbringes på Arkaba Homestead, som er det mest luksuriøse resort i Flinders Ranges. Hver dag serveres 3-retters middage med australske vine, og solnedgangene nydes med kanapéer og lidt koldt at drikke.
På dag 1 bliver du fløjet fra Adelaide til Flinders Range, hvor vandreturen begynder. På vej tilbage til Adelaide kører minibussen gennem det smukkeste landskab og stopper for vinsmagning og frokost i Clare Valley.

Foto: South Australian Tourism Commission
Turen inkluderer al forplejning og drikkevarer, transport af bagage mellem hver camp, guide, overnatning og transport til og fra Adelaide.
På grund af høje temperaturer i området, gennemføres turen kun i vinterhalvåret i Australien, fra april til oktober.