5 Day Kakadu, Arnhem land and Cobourg Peninsula tour

Foto: David Hancock/SkyScans

Hjem > Ture og aktiviteter > 5 Day Kakadu, Arnhem land and Cobourg Peninsula tour
Kort - Kakadu National Park

5 Day Kakadu, Arnhem Land and Cobourg Peninsula tour

Flerdagsudflugt

5 dage

Kakadu National Park, Arnhem Land

Afrejse fra Darwin

Turen kører mellem maj og oktober.

Få et tilbud

Denne 5-dages rejse tager jer til nogle af Australiens mest uberørte områder, et ægte indblik i det, der så rammende kaldes “Outback”.

Første dag starter tidligt. I bliver hentet på hotellet før kl. 7. På vej mod Kakadu National Park oplever I et morgencruise på Corroboree Billabong, hvor et rigt fugleliv og et stort antal saltvandskrokodiller holder til. Dygtige guider deler deres viden om områdets natur, kultur og historie undervejs.

Næste stop er Maguk, et stemningsfuldt vandhul, hvor det er muligt at tage en svømmetur, helt uden krokodiller. Senere på eftermiddagen går turen videre til Nawurlandja Lookout. En kort gåtur belønnes med en flot solnedgang over Nourlangie Rock, og her får I jeres første kig mod Arnhem Land.

På dag 2 nydes en god morgenmad, inden I kører ind i Arnhem Land. Undervejs krydses East Alligator River ved den efterhånden berømte Cahill’s Crossing – hold øje med krokodiller i vandet. På den anden side befinder I jer i Arnhem Land, og første stop er aboriginer-samfundet Gunbalanya. Her besøger I Injalak Art & Crafts Centre, inden en lokal aboriginsk guide tager jer med op på Injalak Hill, et vigtigt sted for de lokale, rigt på klippekunst. Guiden fortæller om historien og områdets betydning. På toppen venter en flot udsigt – og frokost.

Efter frokost fortsætter turen mod Cobourg Peninsula, cirka 300 km længere nordpå. Køreturen tager omkring fire timer og går gennem naturskønne områder med passende pauser undervejs.

Ved ankomst til Cobourg Coastal Camp serveres der kanapéer og noget godt i glasset, mens I venter på middagen og nyder solnedgangen over havet.

Cobourg Coastal Camp.
Smag delikatesser fra havet.
Foto: David Hancock/SkyScans

Dag 3 byder på mange oplevelser, men først en god morgenmad i det åbne køkken, mens fuglene synger. Det meste af dagen tilbringes i båd i nationalparken Garig Gunak Barlu, det største marine nationalparkområde i Northern Territory. Her kan I holde udkig efter skildpadder, hajer, krokodiller, krabber og fisk i mange varianter. Båden krydser Port Essington-bugten og tager jer til Victoria Settlement, ruinerne efter et mislykket britisk forsøg på at etablere en handelsstation med Asien og samtidig forhindre franskmænd og hollændere i at overtage området.

På vej tilbage til campen er tempoet roligt, og der bliver mulighed for at prøve kræfter med fiskeri.

Prøv lykken med fiskestanga.
Prøv lykken med fiskestangen.

Dag 4 går med at udforske halvøens vådområder. Verdens første RAMSAR-område (vådområder af international betydning) blev etableret her, og området har et rigt dyreliv både over og under vand. Efter frokost kan I prøve kræfter med krabbefangst ved hjælp af traditionelle metoder.

På vej tilbage til campen besøger I nationalparkens informationscenter.

På dag 5 er der tid til en tidlig morgenmad, inden turen går tilbage mod Darwin. Undervejs venter et par særlige oplevelser. Mest kendt er måske udsigten fra Ubirr, som blandt andet er kendt fra Crocodile Dundee-filmene. Ankomst i Darwin omkring kl. 19.

Turen gennemføres i små grupper med maks. 6 deltagere, men kan også arrangeres som en privat rejse. Kontakt os for at høre mere om priser og afrejsedatoer.

Læs også: En rejse gennem vildmarken i Kakadu og Arnhem Land

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Flere ture og aktiviteter

Australienrejser logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.