Unik oplevelsesrejse i Australien

I løbet af 15 dage får I en smag af storbyen, outbacken, dyrelivet og den fantastiske natur.

Foto: Silky Oaks Lodge

Hjem > Rejseforslag > Rejseforslag Australien > Unik oplevelsesrejse i Australien
Rejserute - Unik oplevelsesrejse i Australien

Klik på kortet for større format.

Unik oplevelsesrejse i Australien

Rejseforslag

Great Ocean Road, Melbourne, Sydney, Wolgan Valley, Hamilton Island, Daintree Rainforest, Great Barrier Reef.

16 dage

Afrejse året rundt

Rejse på egen hånd

Fra kr. 115.900 per person hvis I er to, der rejser sammen

Rejsefakta

Få et tilbud

Oplev Australiens mangfoldighed på denne eksklusive rundrejse. Fra de pulserende storbyer Melbourne og Sydney, til det rustikke landskab langs Great Ocean Road, den uspolerede regnskov i Mossman og verdensberømte Great Barrier Reef. Undervejs vil du komme til at bo på nogle af landets bedste og mest unikke overnatningssteder, og turen omfatter desuden flere fantastiske udflugter.

Turen starter i København, men der er også mulighed for at flyve fra andre byer i Danmark. Du kan flyve på economy, business eller first class med Singapore Airlines.

Singapore Airlines - First Class Suite
Singapore Airlines – First Class Suite

I Melbourne bor du på Grand Hyatt Melbourne, et 5-stjernet hotel, centralt beliggende i East End af Central Business District. Blot en kort gåtur fra hotellet ligger Federation Square, butikker, restauranter og området Southbank, der er kendt for sit pulserende natteliv.

Ønsker man at nyde livet, er Melbourne den perfekte by. Alt er let tilgængeligt og byen byder på en spektakulær kombination af ny og gammel arkitektur, elegante gader og overdådige parker og haver.

På den første dag vil du få et bedre kendskab til byen på en halvdagstur med Melbourne Private Tours. Turen skræddersyes efter dine ønsker, så du har mulighed for at opleve det, der er mest interessant for netop dig. Vi anbefaler et stop i Melbournes berømte netværk af arkader og små gader, hvor guiden tager dig med på en gåtur og viser dig bortgemte caféer, restauranter, barer og butikker. Du kan også besøge nogle af byens store sportsarenaer, Royal Botanic Gardens og bydelen St.Kilda, hvor du kan gå en tur langs strandpromenaden.

Melbourne.
Bliv kendt med Melbourne.
Foto: Emily Godfrey

Den efterfølgende dag står Great Ocean Road på programmet. Great Ocean Road er en af Australiens smukkeste kystveje, der snor sig langs Victorias rustikke sydkyst. Du vil køre på dele af den mest spektakulære strækning af Great Ocean Road. Hold øje med vilde koalaer i træerne i Kenneth River, og besøg den berømte surferstrand Bells Beach, før du spiser en lækker frokost i Apollo Bay. Derfra stiger du ombord på en helikopter, der tager dig på en fantastisk flyvetur over Cape Otway Light Station og videre til de verdensberømte klippeformationer Twelve Apostles. Efter helikopterturen vender du tilbage til Apollo Bay, og bliver kørt tilbage til Melbourne.

Great Ocean Road.
Dagens højdepunkt er en helikoptertur over bl.a. Twelve Apostles.
Foto: Roberto Seba

Fra Melbourne flyver du til det tropiske nord, hvor du tilbringer 3 nætter på regnskovsresortet Silky Oaks Lodge. Silky Oaks ligger i den tropiske regnskov ved Mossman Gorge, nord for Port Douglas. Dette er et af Australiens mest uspolerede områder, hvor der jævnligt bliver opdaget nye plante- og dyrearter. Resortet har et omfattende og varieret aktivitetsprogram, med blandt andet vandreture, spa, udflugter til koralrevet, dykning samt flyveture i luftballon.

Se video fra Silky Oaks Lodge.

Efter et afslappende ophold i regnskoven flyver du videre til Hamilton Island og Great Barrier Reef. Her bor du på qualia, et resort, der byder på luksus af højeste klasse. Resortet har fantastisk udsigt over Whitsundays øerne, og servicen er i verdensklasse. Der er et stort udvalg af aktiviteter, herunder snorkling eller dykning på koralrevet samt golf og sejlads.

Qualia.
Fantastisk udsigt over koralrevet fra qualia.

Efter 3 nætter på qualia flyver du til Sydney. Her vil du bo du på Park Hyatt Sydney, et fashionabelt hotel med formentlig den bedste beliggenhed i hele Sydney. Fra hotellet har man en fantastisk udsigt til operahuset og Sydney Harbour. Se en forestilling i operahuset, besøg en af byens mange strande og spis på nogle af de innovative restauranter, som Sydney efterhånden har fået så mange af.

Vi har inkluderet en privat eftermiddagstur, så du hurtigt lærer Sydney bedre at kende. Her kan du opleve nogle af de mest berømte seværdigheder i byens centrum, før du besøger Bondi, Manly og flere af de andre berømte badesteder, der omgiver byen.

Emirates One&Only Wolgan Valley Resort&Spa
Rundrejsen i Australien afsluttes med 3 nætter på Emirates One&Only Wolgan Valley Resort & Spa.

Rundrejsen i Australien afsluttes med 3 nætter på Emirates One&Only Wolgan Valley Resort & Spa. Dette er en af Australiens fineste resorts med perfekt beliggenhed i den spektakulære bjergkæde Blue Mountains, omkring tre timers kørsel fra Sydney. Alt i og omkring resortet udstråler kvalitet, og et ophold her er en hel særlig oplevelse og et minde for livet. Man kan vælge mellem vandreture, ridning, safari og spabehandling.

Efter dit ophold på Wolgan Valley bliver du kørt til lufthavnen i Sydney (det er også muligt at opgradere til helikoptertransfer), og derfra går rejsen atter hjem med Singapore Airlines til København.

Rejsefakta og pris

Pakke 1

Fra kr. 115.900

Economy Class på fly

Pris per person hvis I er to, der rejser sammen

Pakke 2

Fra kr. 140.900

Business Class på fly

Pris per person hvis I er to, der rejser sammen

Pakke 3

Fra kr. 184.900

First Class på fly

Pris per person hvis I er to, der rejser sammen

Afrejse

København.

Højdepunkter

Great Ocean Road, Melbourne, Sydney, Wolgan Valley, Hamilton Island, Daintree Rainforest, Great Barrier Reef.

Prisen inkluderer

  • Fly København-Australien t/r på udvalgt klasse med Singapore Airlines
  • Indenrigsfly på økonomiklasse mellem Melbourne-Cairns-Hamilton Island-Sydney
  • Skatter og afgifter i henhold til dagens satser
  • 3 nætter på Grand Hyatt Melbourne inkl. morgenmad
  • Halvdags- privat sightseeingtur i Melbourne
  • Heldagstur til Great Ocean Road inkl. helikoptertur over Twelve Apostles
  • 3 nætter på Silky Oaks Lodge inkl. morgenmad
  • 3 nætter på qualia inkl. morgenmad og aftensmad
  • 3 nætter på Park Hyatt Sydney inkl. morgenmad
  • Halvdags- privat sightseeingtur i Sydney
  • 3 nætter på Emirates One&Only Wolgan Valley Resort & Spa inkl. morgenmad, frokost og aftensmad
  • Transfer mellem lufthavn og hotel
  • Turistvisum til Australien

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen.
  • Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører

Øvrig information

Rejsen kan udvides og forlænges. Stop med ophold i Dubai er tilladt i begge retninger.

Foranstaltninger til infektionskontrol

Ingen information indtil videre.

Turkode

61185

NB! Rejseforslaget kan justeres

Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.  

Få et tilbud

Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.

En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Få et tilbud

Ved indsendelse af dette skema accepterer du vores persondatapolitik.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Se også

.