I dette rejseforslag har vi kombineret to af Australiens flotteste vandreture. Her oplever du hele spektret af det naturskønne og unikke landskab i Australien, fra den tørre outback til travle undervandsliv i South Australia.
Fra Adelaide Airport er der kun en kort køretur, før man ankommer til Mayfair Hotel i hjertet af Adelaide. Hotellet er en pragtfuld bygning fra kolinitiden som er renoveret i nyere tid. Efter to dage i denne charmerende storby, begynder eventyret med The Arkaba Walk i Flinders Ranges. Du flyver fra Adelaide til Hawker, hvor rejseguiden møder jer før biltransporten til Flinders Ranges.

Foto: Tourism Australia
En erfaren guide følger jer gennem etapperne på turen og fortæller undervejs om det karakteristiske, 600 millioner år gamle landskab, og om flora, fauna og hvordan aboriginerne i ti-tusindvis af år har levet i pagt med naturen her. Undervejs kan man forvente at se blandt andet emuer og op til tre forskellige kænguruarter.
Arkaba Walk
Arkaba Walk er en tre-dages vandretur, der kræver relativt god fysisk form. Dagsetapperne er fra 13 til 15 kilometer, mens det om eftermiddagen og aftenen er komforten der er i fokus. Når mørket falder på, varder rejseguiderne op med en treretters middag akkompagneret af lokal vin.

De to første nætter sover du i såkaldte “swags”, en slags sovepose med en indbygget madras. Perfekt til at nyde synet af en stjernehimmel, man aldrig vil glemme. De sidste to nætter bor du på Arkaba Homestead, det mest luksuriøse resort i Flinders Ranges.
Adelaide Hills
På vej tilbage til Adelaide i bil, går turen ind i den smukke Clare Valley til frokost og vinsmagning. Clare Valley er et af Australiens mest idylliske og berømte vinområder.

Foto: South Australian Tourism Commission
Efter en nat på Mayfair Hotel i Adelaide, er der næste morgen afgang til Port Lincoln, som er udgangspunktet for den næste tur; Outback to the Sea.
Outback to the Sea
Som navnet antyder, begynder turen i indlandet, hvor den første dag bliver en kort tur for at se på dyrelivet med blandt andet koalaer, før aftenen slutter i Kangaluna Camp.
På den anden dag af turen venter Lake Gairdner, en endeløs saltslette, som med det blotte øje kan minde om Antarktis, omkranset af et rødligt ørkenlandskab. Et fotokamera og god plads på hukommelseskortet kan anbefales. Om aftenen åbenbarer der sig igen en stjernehimmel af de sjældne, som denne gang også kan ses gennem et digitalt teleskop.

Foto: South Australian Tourism Commission
Næste højdepunkt er Gawler Ranges National Park. Her er der fascinerende flora, fauna og geologi, og aftenen rundes af med noget godt i glasset til synet af solnedgangen over Sturt’s Lake.
Eyre Peninsula
Efter tre dage med outback og ferskvand er det tilbage til kysten, nærmere bestemt Baird Bay. Delfiner og søløver trækker ind mod det lave vand her og mingler gerne med mennesker. De unge søløver er både legesyge og kontaktsøgende – garanteret et minde for livet.

Foto: South Australian Tourism Commission/Caroline Fisher
Fra Port Lincoln flyver du via Adelaide til Melbourne. Her tilbringes tre dage for at nyde alt hvad byen har at byde på. Vælg mellem de mange restauranter, koncerter, teatre, festivaller og de store sportsarrangementer.
Rejseplanen kan tilpasses og udvides. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for et skræddersyet program.
Rejsefakta og pris
Afrejse
København
Højdepunkter
Melbourne, Adelaide, Flinders Ranges, Clare Valley, Gawler Ranges, Eyre Peninsula
Prisen inkluderer
- Flyrejsen t/r Australien
- Flyskatter og afgifter
- 3 nætter på hotel i Adelaide
- 3 nætter på hotel i Melbourne
- 2 nætter på Arkaba’s walking camp
- 2 nætter på Arkaba Homestead
- 3 nætter i outback camp
- Alle måltider undervejs på vandreturene
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Personlige udgifter
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen.
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
Øvrig information
Rejsen kan udvides og forlænges.
Turkode
65648
NB! Rejseforslaget kan justeres
Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.
Få et tilbud
Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.
En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.