86 20 45 20 [email protected]
SØK
Generic filters
Exact matches only
Vælg en side

Langs kysten af Western Australia

Kyststrækningen fra Perth til Broome er en fantastisk oplevelse, med utallige kridhvide sandstrande, spændende nationalparker og et rev med hundredvis af fisk og koraller.

Rejseplan

Langs kysten af Western Australia

Rejseforslag:

Langs kysten af Western Australia

}

15 dage

Perth, Kalbarri, Monkey Mia, Exmouth, Ningaloo Reef, Broome.

Afrejse året rundt

N

Rejse på egen hånd

Fra kr. 23.900 per person hvis I er to, der rejser sammen

Program

Kyststrækningen fra Perth til Broome er en fantastisk oplevelse, med utallige kridhvide sandstrande, spændende nationalparker og et rev med hundredvis af fisk og koraller.

Rejsen begynder med et par dage i storbyen Perth. Efter at have hentet lejebilen sætter du kursen nordover mod Geraldton. Uanset hvornår på året du rejser til Western Australia, vil du nyde godt af klimaet – her er der solrige dage året rundt, og vinteren er varmere end på sydkysten.

Rejsen mod Broome går gennem hyggelige småbyer, varieret naturlandskab i dit eget tempo. Uanset om du aldrig har snorklet før, eller er en erfaren dykker, venter der en undervandsoplevelse for livet langs den australske vestkyst. Koralrevet Ningaloo Reef står ikke tilbage for det noget mere kendte Great Barrier Reef. Her ses hvalhajer om foråret, mens der i Monkey Mia ses legende delfiner mod stranden. Som i resten af Australien er der restauranter, hvor standarden af mad og vin er høj.

Rejseforslaget inkluderer flyrejsen fra København til Perth tur/retur samt en indenrigsflyvning fra Broome til Perth, 12 nætter på hotel og resorts langs vestkysten af Australien og udlejningsbil i 11 dage.

Rejsen kan udvides og/eller kombineres med andre destinationer i Australien. Tag kontakt med en af vores rejsespecialister, og få skræddersyet et eventyr af en roadtrip lige netop til dig.

Downtown Perth.

Downtown Perth. Foto: City of Perth.

Perth

Perth ligger i natursmukke omgivelser lige ved Swan River og er kendt for at være Australiens reneste by. Byens centrum er lille og kompakt og du kan gå rundt til det meste. Klimaet her er også ideelt. De har kun en kort vinter med temperaturer omkring 18 grader, og en lang og tør sommer med temperaturer omkring 28 grader. Og så skinner solen næsten altid.

Når du besøger Perth, er det et must også at tage til havnebyen Fremantle. Fremantle er fantastisk charmerende og kendt for sine mange hyggelige cafeer. Men alt dette være nævnt, så er det faktisk stadig området langs kysten nord for Perth, som er hoveddestinationen for denne rejse.

Delfiner i Monkey Mia.

Kom tæt på delfinerne i Monkey Mia. Foto: Australia’s Coral Coast

Monkey Mia og Exmouth

Monkey Mia ligger i Shark Bay nationalparken, som er listet som verdensnaturarv. Her kan du opleve delfiner på nært hold flere gange om dagen og besøge den utrolige Shell Beach, som er én af bare to strande i hele verden, som består af kun bittesmå skaller. Du kan også besøge stromatolitterne i Harmelin Pool. Og endda melde dig på en kort cruise, hvis du har lyst, så får du set endnu mere af den unikke dyreliv under vandet – delfiner, hajer, søkøer m.m.

Omtrent midt på Western Australia’s kyst ligger Exmouth, 1.264 kilometer nordvest fra Perth. Exmouth ligger ved koralrevet Ningaloo Marine Park, som er en af områdets allerstørste attraktioner. Ningaloo er Western Australia’s svar på Great Barrier Reef, her er mere end 520 forskellige fiskearter og mange forskellige typer koraller, skildpadder, hvaler m.m. Den største undervandsattraktion er uden tvivl hvalhajen, verdens største fisk, som kan spottes her. Fra april til juli kan du snorkle og dykke ved siden af disse majestætiske skabninger, der svæver vægtløs og fredfyldt rundt, mens de mæsker sig i småfisk og krebs lige under overfladen.

Svøm med hvalhajer i Ningaloo Reef.

Svøm med hvalhaj på Ningaloo Reef. Foto: Tourism WA

Broome

2.400 km nord for Perth, på grænsen af Great Sandy Desert , ligger perlen i den nordlige del af Western Australia, Broome. Dette er en gammel perlefiskerby med et par tusinde indbyggere, et dejligt vinterklima og 22 kilometer af smukke, tropiske strande med hvidt sand og turkisblåt hav. Her ender turen før du flyver hjem igen via Perth.

Rejsefakta

Lokation for afrejse

København.


 

Højdepunkter

Perth, Kalbarri, Monkey Mia, Exmouth, Ningaloo Reef, Broome.


 

Prisen inkluderer

  • Alle flyrejser på økonomiklasse iht. program
  • Flyskatter og afgifter iht. dags dato satser
  • 2 nætter i Perth
  • 1 nat i Geraldton
  • 1 nat i Kalbarri
  • 1 nat i Monkey Mia
  • 1 nat i Carnarvon
  • 2 nætter i Coral Bay
  • 1 nat i Karratha
  • 1 nat i Port Hedland
  • 2 nætter i Broome
  • 11 dages udlejningsbil fra Perth til Broome
  • Turistvisum til Australien


 

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen.
  • Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører


 

Øvrig information

Rejsen kan forlænges, hvis det ønskes.


 

Turkode

17599

Prisinformation

Business Class

Kontakt os for pris
  • Pris per person når to rejser sammen.

First class

Kontakt os for pris
  • Pris per person når to rejser sammen.

Economy Class:

Fra kr. 23.900 per person hvis I er to, der rejser sammen.

Business Class:

Kontakt os for pris.

First class:

Kontakt os for pris.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

86 20 45 20

Man-fre 08.30 - 16.30

thomas

THOMAS' TIPS:

Vi ønsker, at du skal få den bedste oplevelse. Vi foretrækker små lokale turarrangører i små grupper eller en privat tur skræddersyet kun til din rejsegruppe.

Få et tilbud på “Langs kysten af Western Australia”

Reiseforslag - generell

Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.

En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Ved indsendelse af dette skema accepterer du Australienrejsers persondatapolitik.