Eventyr med autocamper gennem 3 stater

Dette rejseforslag tager dig fra nord til syd, gennem Northern Territory, South Australia og Victoria i en autocamper.

.

Hjem > Rejseforslag > Rejseforslag Australien > Eventyr med autocamper gennem 3 stater

Rejseforslag

Eventyr med autocamper gennem 3 stater

Rejserute - Eventyr med autocamper gennem 3 stater

Højdepunkter

Darwin, Kakadu National Park, Alice Springs, Uluru (Ayers Rock), Adelaide, Great Ocean Road, Melbourne.

Antal dage

21 dage

Afrejse

Rejsen kører mellem 1. april og 30. november.

Rejseform

Rejse på egen hånd

Pris

Fra kr. 24.500 per person hvis I er fire, der rejser sammen.
Fra kr. 27.900 per person hvis I er to, der rejser sammen.

Dette rejseforslag tager dig fra nord til syd, gennem Northern Territory, South Australia og Victoria i en autocamper. På denne rejse er det muligt at opleve store seværdigheder som; Darwin, Kakadu nationalpark, Ayers Rock, Melbourne, Yarra Valley, Phillip Island, Great Ocean Road, Barossa Valley og Adelaide.

Med afgang fra København/Billund flyver I til Darwin, som er hovedstaden i Northern Territory. Her tilbringer I en nat på hotel, inden I skal hente jeres autocamper, som skal være jeres hjem de næste 20 dage.

Kakadu National Park.
Kakadu National Park.
Foto: Tourism NT/Shaana McNaught

Vi anbefaler at man kører gennem Kakadu National Park for at se de enorme vådområder og klippeformationer med aboriginske klippemalerier. Derefter anbefaler vi at fortsætte sydpå via Katherine, hvor man kan tage en båd- eller kajaktur ned ad floden og gennem den mægtige canyon som Kathrine Gorge er så kendt for.

Fortsæt derefter sydpå mod Alice Springs og gør et par stop undervejs i de små byer, som der sjældent består af meget mere end ti indbyggere. Herfra anbefaler vi et kort stop i Alice Springs, inden I rammer Ayers Rock, hvor I kan opleve den mægtige sten ”Uluru” på helt tæt hold. Ved siden af Ayers Rock finder man Kata Tjuja eller The Olgas, som også er et besøg værd.

Flinders Ranges.
Flinders Ranges.
Foto: Tourism Australia

Fra Ayers Rock fortsætter I sydpå og krydser delstaten South Australia. Vi anbefaler et stop i minebyen Coober Pedy. Coober Pedy er fyldt med opal-miner og underjordiske huse, der er blevet bygget under jorden for at få en naturlig nedkøling fra bushens hede. Inden I bliver mødt af de enorme vinområder nord for Adelaide, kan I lægge vejen forbi Flinders Ranges National Park. Tilbring gerne et par dage i disse idylliske og rolige omgivelser og smag på den gode vin og den lokale mad, eksempelvis i Barossa Valley.

Efter Adelaide fortsætter I østpå til den sidste delstat – Victoria. Her anbefaler vi jer at bruge en dag eller to i Grampians National Park, som er en nationalpark med flotte vandreruter, udsigtspunkter og masser af spændende dyreliv.

Great Ocean Walk.
De 12 Apostle på Great Ocean Road. 

Herefter kommer I til den berømte vejstrækning ”Great Ocean Road”. På denne tur skal I beregne mange stop undervejs og evt. et par overnatninger i nogle af de små byer langs kysten. Hvis I har tid anbefaler vi jer også at besøge Phillip Island inden I afslutter rejsen med et par dage i vindistriktet Yarra Valley, som ligger en times kørsel nord for Melbourne. Autocamperen leveres tilbage den sidste dag i Melbourne, og herfra flyver I hjem til Danmark.

NB! Rejseforslaget kan justeres

Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.

Rejsefakta og pris

Afrejse

København

Højdepunkter

Darwin, Kakadu National Park, Alice Springs, Uluru (Ayers Rock), Adelaide, Great Ocean Road, Melbourne.

Pris

Economy Class
Fra kr. 24.500 per person hvis I er fire, der rejser sammen.
Fra kr. 27.900 per person hvis I er to, der rejser sammen.

Kontakt os for priser på Premium Economy, Business eller First Class.

De angivne priser starter ved lavsæsonens fra-priser. Rejsens endelige pris afhænger af tidspunkt og tilgængelighed – jo tidligere du henvender dig, jo flere valgmuligheder og skræddersyede løsninger kan vi tilbyde.

Prisen inkluderer

  • Flyrejsen Danmark – Australien t/r i Economy Class
  • 1 nat på hotel i Darwin
  • 20 dage camperleje fra Darwin til Melbourne, via Adelaide, inkl. forsikringer

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen.
  • Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører

Øvrig information

Rejsen kan udvides og forlænges.

Turkode

50504

Få et tilbud

Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.

En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Få et tilbud

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Se også

Australien

13 dage

Fra kr. 39.500

Australienrejser logo
Information om cookies

Denne hjemmeside anvender cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-informationen gemmes i din browser og har funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.