Det gode liv i South Australia og Sydney

I løbet af 15 dage får du en bid af storby, ødemark, dyreliv og spektakulær natur.

Foto: South Australian Tourism Commission

Hjem > Rejseforslag > Rejseforslag Australien > Det gode liv i South Australia og Sydney
Rejserute - Det gode liv i South Australia og Sydney

Klik på kortet for større format.

Det gode liv i South Australia og Sydney

Rejseforslag

Kangaroo Island, Sydney, Barossa Valley, Flinders Ranges, Adelaide.

15 dage

Afrejse året rundt

Rejse på egen hånd

Fra kr. 100.900 per person hvis I er to, der rejser sammen

Rejsefakta

Få et tilbud

Dette eksklusive rejseforslag giver dig et overblik over alt, hvad Australien har at byde på. I løbet af 15 dage får du en bid af storby, ødemark, dyreliv og spektakulær natur. Bo på luksuriøse, dog afslappede og jordnære overnatningssteder, og opdag hvorfor Australien, for alvor, har placeret sig på det kulinariske verdenskort.

Turen starter i København, men der er også mulighed for at flyve fra andre byer i Danmark. Du flyver på economy, business eller first class med Singapore Airlines via Singapore til Adelaide.

Suite på Singapore Airlines (A380).
Suite på Singapore Airlines (A380).

I Adelaide bor du på det elegante Mayfair Hotel, der er byens nyeste 5-stjernede hotel. Beliggende i hjertet af Adelaide er hotellet tæt på både restauranter, shopping og seværdigheder. Brug de første dage på at lære byen bedre at kende.

Adelaide har et rigt udvalg af kunst og kultur, fremragende restauranter, gamle bygninger og en venlig lokalbefolkning. Tag også turen ud af byen til en af de charmerende bydele ved stranden. Både Glenelg, Brighton, Henley og Semaphore er fyldt med butikker, caféer, barer og restauranter.

Glenelg.
Tag turen ud til en af bydelene ved stranden, som for eksempel Glenelg.
Foto: SATC

Fra Adelaide er der kun en halv times flyvning til Kangaroo Island, øen der er kendt for sit rige dyreliv og sin spektakulære natur. De næste dage bliver det et alt inklusive ophold (3 nætter) på Oceanview Eco Villas med spændende ture på øen. 12 gæster er maksimum, og du vil blive introduceret til kyndige, lokale guider på vandreture, hvor der venter fascinerende og varieret natur, Australiens ikoniske dyreliv i naturen og førsteklasses mad og drikke undervejs. Flinders Chase National Park, bemærkelsesværdige klipper og sælkolonien ved Admirals Arch er nogle af højdepunkterne på turen.

Oceanview Eco Villas.
Pragtfuld udsigt: Oceanview Eco Villas, Kangaroo Island.

Efter dit ophold på Kangaroo Island vender du tilbage med fly til Adelaide, hvor en udlejningsbil venter. De næste seks dage vil du udforske en anden side af delstaten South Australia. Fra Adelaide er der omkring halvanden times kørsel til Barossa Valley, der er kendt for at producere vin i verdensklasse. Her checker du ind på The Louise, et 5-stjernet resort, der er Barossas mest elegante overnatningssted. Her finder man også Appellation, der er en af Australiens bedste restauranter. Tal med os om bordreservation, idet du bestiller rejsen.

Barossa Valley er et fascinerende område og de grønne bakker og dale har inspireret mange lokale kunstnere. Tag dig tid til at udforske en af verdens bedste vindistrikter, der er rig på historie, kultur og kulinariske oplevelser.

Barossa Valley
Barossa Valley.
Foto: Nick Rains

Efter 2 nætter på The Louise kører du videre nordpå til Flinders Ranges og den fascinerende outback. Undervejs vil du se hvordan landskabet ændrer karakter, fra frodige vinområder til øde vildmark.

Flinders Ranges er et af de ældste landskaber på jorden. Dette er et spektakulært område på alle måder. Her kan man opleve stejle bjergsider, dybe kløfter, knastørre flodlejer og rustrød jord, såvel som det klassiske australske dyreliv.

Du checker ind på Arkaba Station, et elegant overnatningssted fra 1850’erne, der kun indlogerer op til 10 gæster ad gangen. Her har flere opdagelsesrejsende opholdt sig, i tidernes morgen, på deres rejse gennem Australien. Arkaba Station har en jordnær og afslappet stil, med fokus på personlig service og de små detaljer, der er med til at fuldkomme oplevelsen.

Benyt dig af udlejningsbilen til at udforske området, eller tag på vandreture i det urgamle landskab. Helpension, drikkevarer samt guidede udflugter i vildmarken er inkluderet i opholdet.

Arkaba Homestead.
Nyd den afslappede atmosfære på Arkaba Station.

Efter tre nætter på Arkaba kører du tilbage til Adelaide Airport, hvor du afleverer udlejningsbilen og flyver videre til storbyen Sydney, hvor du skal bo fire nætter på Four Seasons Hotel. Beliggenheden er fantastisk og fra hotelværelset har du en enestående udsigt til operahuset og Sydney Harbour.

På den første dag vil du opleve havneområdet ombord på en yacht. Turen starter i Darling Harbour og fortsætter under den berømte Sydney Harbour Bridge til Sydney Opera House. Frokost er inkluderet, og vi kan garantere, at du får en uforglemmelig dag på vandet i en af verdens smukkeste naturhavne.

Den efterfølgende dag får du en rundvisning i operahuset, før du bliver transporteret til Rose Bay i en vandtaxi. Her stiger du ombord på en vandflyver, der tager dig på en 15 minutters sightseeing tur over byen.

Sydney.
Tilbring de sidste dage i smukke Sydney. 
Foto: ingusk – stock.adobe.com

Besøg også en af byens mange strande og spis på en af de innovative restauranter, som Sydney efterhånden har fået så mange af. Quay, Sepia, Rockpool, Aria og Bennelong er blot nogle af de restauranter, der serverer mad i verdensklasse.

Efter dit ophold i Sydney går rejsen atter hjem med Singapore Airlines via Singapore til København.

Rejsefakta og pris

Pakke 1

Fra kr. 100.900

Economy Class på fly

Pris per person hvis I er to, der rejser sammen

Pakke 2

Fra kr. 126.900

Business Class på fly

Pris per person hvis I er to, der rejser sammen

Pakke 3

Fra kr. 175.900

First Class på fly

Pris per person hvis I er to, der rejser sammen

Afrejse

København.

Højdepunkter

Kangaroo Island, Sydney, Barossa Valley, Flinders Ranges, Adelaide.

Prisen inkluderer

  • Fly København-Australien t/r på udvalgt klasse med Singapore Airlines
  • Indenrigsfly på økonomiklasse mellem Adelaide-Sydney
  • Fly Adelaide-Kangaroo Island t/r
  • Skatter og afgifter i henhold til dagens satser
  • 2 nætter på Mayfair Hotel i Adelaide inkl. mrgenmad
  • 3 nætter på Oceanview på Kangaroo Island inkl. helpension og udflugter
  • Biludlejning i 6 dage med afhentning og levering i Adelaide
  • 2 nætter på The Louise i Barossa Valley inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Arkaba i Flinders Ranges inkl. helpension, drikkevarer og udflugter.
  • 4 nætter på Four Seasons Hotel i Sydney inkl. morgenmad
  • Halvdags cruise i Sydney Harbour inkl. frokost
  • Rundvisning i operahuset
  • Tur i vandflyver over Sydney
  • Transfer mellem lufthavn og hotel
  • Turistvisum til Australien

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter
  • Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen.
  • Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører

Øvrig information

Rejsen kan udvides og forlænges. Stop med ophold i Dubai er tilladt i begge retninger.

Foranstaltninger til infektionskontrol

Ingen information indtil videre.

Turkode

61079

NB! Rejseforslaget kan justeres

Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.  

Få et tilbud

Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.

En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Få et tilbud

Ved indsendelse af dette skema accepterer du vores persondatapolitik.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Se også

.