Rejseforslag
Australien på skinner: Indian Pacific og The Ghan
Højdepunkter
Perth, Nullarbor Plain, Barossa Valley, Blue Mountains, Sydney, Adelaide, Alice Springs, Katherine, Darwin
Antal dage
15 dage
Afrejse
Marts – november
Rejseform
Rejse på egen hånd
Pris
Fra kr. 89.500 per person hvis I er to, der rejser sammen
Dette rejseforslag tager dig med på Australiens to længste togrejser: Indian Pacific og The Ghan, som begge krydser kontinentet fra kyst til kyst. Australiens varierede natur byder på fantastiske kontraster. Ombord på et komfortabelt tog får du et helt særligt perspektiv på landskaberne, der glider forbi – og du oplever områder af Australien, som ellers ikke er tilgængelige. Nyd synet af en glødende solopgang i outbacken tidligt om morgenen, og når solen går ned, kan du være omgivet af frodig regnskov på den ene side og havet på den anden.
På rejserne med både Indian Pacific og The Ghan er helpension inkluderet med førsteklasses mad og drikke. Som altid i Australien er der fokus på sæsonens bedste, lokale råvarer, akkompagneret af gode vine fra samme region. Undervejs bor du i privat sovekupé med eget bad samt adgang til togstammernes lounge- og restaurantvogne.
Indian Pacific: Perth til Sydney (5 dage / 4 nætter)
Rejsen begynder med en overnatning i Perth, hovedstaden i Western Australia. Herfra starter Indian Pacific, som krydser hele Australien på sin vej til Sydney i øst. Navnet henviser til de to verdenshave ved hver ende – Det Indiske Ocean og Stillehavet (Pacific Ocean). Strækningen er på over 4.000 km, hvor det meste går gennem ubeboet vildmark. Jernbanen spillede en vigtig rolle i udviklingen langs sydkysten, og i 1970 blev de sidste spor forbundet, så man fik en sammenhængende rute fra øst- til vestkyst.

Indian Pacific afgår fra Perth om aftenen og standser i minebyen Kalgoorlie (morgen) og i Cook (aften) på dag to. Cook er nærmest en spøgelsesby uden anden funktion end at være stop for togrejsende. Her, midt i ingenmandsland, tændes lejrbål, og der serveres en drink, mens mørket falder på. Når natten sænker sig, åbenbares en spektakulær stjernehimmel – langt fra al lysforurening.

Den tredje dag byder på et markant sceneskifte. Efter rejsen gennem øde outback når toget de frodige og frugtbare vinmarker. Barossa Valley, lidt uden for Adelaide, er et af Australiens mest anerkendte vindistrikter. Aftensmaden denne dag serveres på en af vingårdene med udsigt over det grønne landskab, før toget fortsætter østpå.
Dag fire begynder i Broken Hill, en ægte outback-by med mere end 100 års minehistorie. Her kan du vælge mellem flere guidede udflugter.

På sidste dag går du af toget i Blue Mountains uden for Sydney. Her venter et landskab med høje klipper, skov og udsigter, så langt øjet rækker. Du kan vælge en guidet vandretur eller en tur med gondol. Efter frokost tager du et lokalt tog det sidste stykke ind til Sydney.

Foto: Andrew Gregory
Sydney og Adelaide
Sydney er der planlagt tre overnatninger og to fulde dage til at opleve storbyen. Udforsk byens bucket list-højdepunkter: klatring til toppen af Harbour Bridge, en forestilling i ikoniske Sydney Opera House eller et surfkursus på Bondi Beach.
Efter opholdet i Sydney flyver du videre til Adelaide, hovedstaden i South Australia og kendt som et gastronomisk mekka. Her begynder en af verdens mest berømte togrejser – The Ghan – som krydser Australien fra syd til nord.
The Ghan: Adelaide til Darwin (3 dage / 2 nætter)
En rejse med The Ghan handler ikke om at komme fra A til B, men om selve oplevelsen. Fra den komfortable togvogn oplever du hele spektret af Australiens vilde og varierede natur. Undervejs venter kulinariske højdepunkter og vin, og toget stopper flere steder af særlig interesse.

The Ghan forbinder Adelaide i syd med Darwin i nord. Navnet er en hyldest til de afghanske kameldrivere, der spillede en afgørende rolle i opbygningen af jernbanen gennem Australiens barske indre – kaldet The Red Centre på grund af det rødlige landskab. Den første delstrækning blev anlagt i 1870’erne, og i 1929 nåede man til Alice Springs. Først i 2004 stod forlængelsen til Darwin færdig.
Den første dag passerer toget Flinders Ranges, en spektakulær bjergkæde, mere end 300 millioner år gammel og UNESCO-verdensarv. På trods af det tørre landskab er her et rigt dyreliv med bl.a. kænguruer og dingoer.

Foto: Heather Dinas Photography
På vejen stopper The Ghan tre gange:
- Marla (morgen): kort stop i et endeløst sletteområde, hvor der serveres kaffe og morgenmad, mens solen står op.
- Alice Springs: et længere ophold med mulighed for at besøge Royal Flying Doctor Service, reptilparken eller tage på guidet vandretur med fokus på flora, fauna og oprindelige folks kultur.
- Katherine: indgangsport til enorme områder med urørt vildmark. Her venter et elvecruise med introduktion til regionens unikke økosystem og aboriginernes 40.000 år gamle kultur.

Foto: Tourism NT/Steve Strike
Rejsen slutter i Darwin, hvor der er inkluderet en overnatning før hjemrejsen. Forslaget er fleksibelt og kan udvides med flere dage i Perth, Sydney, Adelaide eller Darwin. Vores rejsekonsulenter skræddersyr et tilbud baseret på dine ønsker for en indholdsrig og mindeværdig Australien-ferie.
NB! Rejseforslaget kan justeres
Du kan naturligvis få rejsen som den er sat op her. Du kan også fortælle os hvad du ønsker, både hvad angår oplevelser, standard og rejselængde, så vi kan komme med et forslag der passer til dig og dit budget.
Rejsefakta og pris
Afrejse
København
Højdepunkter
Perth, Nullarbor Plain, Barossa Valley, Blue Mountains, Sydney, Adelaide, Alice Springs, Katherine, Darwin
Pris
Economy Class på fly + Gold Suite på tog
Fra kr. 89.500 per person hvis I er to, der rejser sammen.
Business Class på fly + Gold Suite på tog
Fra kr. 133.900 per person hvis I er to, der rejser sammen.
De angivne priser starter ved lavsæsonens fra-priser. Rejsens endelige pris afhænger af tidspunkt og tilgængelighed – jo tidligere du henvender dig, jo flere valgmuligheder og skræddersyede løsninger kan vi tilbyde.
Prisen inkluderer
- Flybilletter: København – Perth // Sydney – Adelaide // Darwin – København
- Alle transfers mellem lufthavn, hotel og togstationer i Australien
- 1 nat på Intercontinental Perth inkl. morgenmad
- 5 dage på Indian Pacific, Perth – Sydney i Gold Suite inkl. helpension
- 3 nætter på Sofitel Sydney Wentworth inkl. morgenmad
- 1 nat på Intercontinental Adelaide inkl. morgenmad
- 3 dage på The Ghan, Adelaide – Darwin i Gold Suite inkl. helpension
- 1 nat på Hilton Darwin inkl. morgenmad
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Personlige udgifter
- Drikkevarer og måltider, der ikke fremgår af rejsebeskrivelsen.
- Evt. drikkepenge til lokale guider og chauffører
Øvrig information
Rejsen kan udvides eller justeres efter jeres ønsker.
Turkode
72125
Få et tilbud
Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.
En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.




