Skræddersyede rejser siden 2010
Australienrejser er en af Danmarks største specialister på rejser til Australien og New Zealand. Hos os får du personlig service, bred faglig kompetence, konkurrencedygtige priser og tryghed ved at bestille hele rejsen ét sted.
Australienrejser har som mål at være danskernes foretrukne rejsebureau og de bedste på området, når det drejer sig om rejser til Australien og New Zealand. Alle vores rejsekonsulenter har rejst rigtig meget i Australien og New Zealand og vi ønsker at dele vores viden, råd og erfaringer med dig, for at gøre netop din rejse til noget helt specielt.
Australienrejser skræddersyer rejser til Australien og New Zealand. Vi arrangerer alle typer rejser alt efter ønsker og budget, og vi tilbyder alt fra flyrejser, hotelovernatninger, dagsture, fleredagsture, udlejningsbil, autocamper og landarrangementer til komplette programmer for både individuelle og grupper. Vi hjælper også vores rejsende med et 3 måneders turistvisum til Australien.
Vores styrke er personlig service, rådgivning og opfølgning. Australienrejser samarbejder med alle de bedste flyselskaber, som flyver til Australien og New Zealand og vores priser er altid konkurrencedygtige. Og som specialbureau opnår vi gode betingelser hos vores lokale samarbejdspartnere, og det er noget vi ønsker, der skal komme vores kunder til gode.
Ring til os på 86 20 45 20, så sammensætter vi en uforglemmelig drømmerejse til dig.
Hvorfor vælge Australienrejser?
Specialviden om Australien og New Zealand
Alle vores medarbejdere har enten boet eller rejst meget i Australien og New Zealand, og kender hver eneste by, ø og lille afkrog. Du finder ikke vores ekspertise nogen andre steder. Vi giver dig svar på alt, hvad du måtte have af spørgsmål, så som hvordan vejret er, hvilket hotel, der passer til dit budget og mulige rejseruter.
Vi er til at stole på
Vi har ingen interesse i at sælge dig noget, vi ikke tror, du bliver tilfreds med, og vi er ansvarlige for kvaliteten af det, vi sælger. I modsætning til en anonym hjemmeside er vi mennesker, du kan tale med – både før, under og efter rejsen.
Tryghed
Bestiller du rejsen gennem os, er du beskyttet af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden. Det betyder blandt andet, at hvis dit fly bliver forsinket, hvis der er storm, strejke eller aflysninger, hjælper vi dig. Du slipper for at bekymre dig på rejsen. Gennem Rejsegarantifonden er du også dækket, hvis et hotel eller flyselskab går konkurs.
Vi gør rejsen billigere og mere fleksibel
Efter mange år i branchen har vi opnået gode prisaftaler med vores samarbejdspartnere, hvilket gavner dig, når vi hjælper dig med rejsen. Vi har også mulighed for at bestille internationale og indenrigsflybilletter samtidigt, hvilket giver en mere fordelagtig samlet pris.
Du sparer tid
Der er mange forberedelser, før du tager afsted på en lang rejse. Visum, internationalt kørekort, transittider, og hvordan kommer du egentlig fra lufthavnen til hotellet? Vi hjælper dig med alle forberedelserne, så du i stedet kan bruge tiden på andre ting, som for eksempel at glæde dig til din rejse Down Under!
Personlig service
Hos os får du din egen kontaktperson, som du samarbejder med i hele planlægningsfasen, samt under og efter rejsen. Når din kontaktperson ikke er til stede, tager en af vores andre venlige rejsespecialister over.
Se også vores andre brands
Australienrejser er en del af Australiareisergruppen. Se vores andre brands her:
Fijirejser er Danmarks eneste rejsebureau, der udelukkende specialiserer sig i rejser til Fiji, Tahiti, Cookøerne og de andre Stillehavsøer.
Private Travel Lab skræddersyr rejser og oplevelser til hele verden baseret på dine interesser, din smag og dit budget.