Marlborough

Området Marlborough ligger på toppen af Sydøen og er New Zealands største vinregion. Deres Sauvignon Blanc er verdenskendt og er alene en perfekt årsag til at gøre et stop i denne del af landet. Området har mange soltimer i løbet af året og byder på en variation af oplevelser året rundt. Marlborough gemmer på over 40 vingårde, og vi anbefaler at tage med på en guidet vintur i bus eller på cykel.
Marlborough Sounds er et populært område bestående af øer, halvøer og fjorde, der stækker sig ud i det centrale stræde helt mod nord på Sydøen. Det er et kendt friluftsområde med smukke vandreruter, og er man til det aktive, kan man leje kajak, fiske, dykke og svømme med delfiner.
Stewart Island

Stewart Island er New Zealands tredjestørste ø. Den ligger 30 km syd for Sydøen – 1 times færgesejlads fra Bluff eller 20 minutters flyvetur fra Invercargill. Det meste af øen ligger indenfor Rakiura National Park, hvilket gør den til et paradis for flora og fauna. Tætte, skovklædte bakker går helt ned til kystlinjen, og himlen har ofte fantastiske farver ved solopgang og solnedgang. Deraf maorienes tilnavn til øen, Rakiura, der betyder ”landet med den glødende himmel”.
Med New Zealands største bestand af lokale fugle er Stewart Island et paradis for fugleentusiaster. På Stewart Island ligger den lille landsby, Oban, som tæller ca. 400 indbyggere. Landsbyen har en dagligvarebutik, et lille museum, håndværksbutikker, cafeer og restauranter.
GØR DRØMMEREJSEN TIL VIRKELIGHED
Unikke hoteller på Sydøen
Christchurch
Otahuna Lodge
Fiordland