Princess Cruises

.

Hjem > Krydstogt > Princess Cruises

Princess Cruises er et traditionelt rederi med destinationer over hele kloden. Hvis du vil opleve Australien og New Zealand til søs, er dette en fantastisk måde at gøre det på. Du pakker ud i din kahyt på dag ét og vågner op på nye destinationer uden at skulle bruge tid på at pakke om og rejse mellem lufthavne og hoteller.

Aktiviteter ombord

Den tid, du bruger om bord, er lige så aktiv eller afslappende, som du ønsker fra dag til dag. Nyd afslappende dage på soldækket og i spaen, eller tag en tur i fitnesscentret for at holde dig i form. Derudover er der en lang række aktiviteter med noget for enhver smag; kunstudstilling, kasino, vinsmagning, foredrag, biograf og sceneshows af Broadway-kaliber om aftenen.

Se aktuelle cruise.

Madoplevelser

En af fordelene ved store skibe er, at der er plads til et bredt udvalg af restauranter med forskellige køkkener, inspireret af madkultur fra alle verdenshjørner. Nyd maden i restauranten, på dækket eller leveret til kahytten.

To af de kokke, der har udviklet restaurant koncepterne, er franske Emmanuel Renaut og kinesiske Richard Chen, der begge har fået Michelin-stjerner for restauranter med køkken fra deres respektive oprindelseslande.

À la carte-menuen suppleres af lokale retter i takt med, hvor i verden skibene befinder sig. Her kan du forvente fisk og skaldyr i Alaska, street tacos i Mexico, karry i Indien og pasta i Italien. Og hvis du er typen, der kan lide dekadente desserter, vil du elske Chocolate Journeys-konceptet.

Seks forskellige restauranter er inkluderet i “all inclusive” konceptet, men du kan også vælge fine dining på yderligere fire koncept restauranter, mod en lelle merbetaling.

Familievenlig

Aktiviteterne om bord er tilrettelagt for både kvalitetstid med familien og til at børnene aktiveres på egen hånd, mens de voksne har tid til sig selv. Udover swimmingpoolen på soldækket er der et vandland, hvor både små og store børn kan lide at tilbringe dagen.

Børne- og ungdomsklubberne gør det nemt for de yngre at lære hinanden at kende og holde sig aktive. Aldersintervallerne starter ved 6 måneder til 2 år. Desuden er der separate klubber for alderen 3 til 7 år, 8 til 12 år, 13 til 17 år og en for unge voksne fra 18 til 20 år.

Destinationer

Krydstogter er en fantastisk måde at få mest muligt ud af Australien. Det meste af kontinentet er som bekendt ørken og det er hovedsageligt langs kysten at både mennesker og det fascinerende dyreliv lever. Varigheden af ​​krydstogterne og antallet af havne, du tilføjer, varierer fra to nætter, til 28 dage for krydstogter rundt om hele kontinentet med stop i 14 havne undervejs. Og mellem yderpunkterne et stort udvalg af krydstogter med forskellige længder, temaer og destinationer. Du kan starte og slutte i samme by, eller bruge krydstogtet som et transportben mellem lande eller byer.

New Zealand har en varieret kystlinie med et majestætisk naturlandskab, som er designet til at opleves til søs. Høje, snedækkede bjerge styrter ned i dybe fjorde. Og i vandet er der et pulserende liv med blandt andet hvaler, delfiner og havfugle. Landet består hovedsageligt af to øer, Nordøen og Sørøen. Klimaet varierer fra subtropisk til subarktisk, selvom afstandene er korte.

Princess cruises har også et godt udvalg af krydstogter i hele Stillehavet, som eventuelt kan kombineres med Australien og New Zealand. Man kan starte på den amerikanske vestkyst og lande i Australien, eller omvendt. Og mellem de to kontinenter skal du vælge, om du vil tage forbi for eksempel Hawaii, Fransk Polynesien, Fiji eller Ny Kaledonien, for at nævne nogle af de mest kendte destinationer.

Skibene

Skibene, der sejler i Oceanien og Stillehavet er Coral Princess, Grand Princess, Royal Princess og Majestic Princess. Passagerkapaciteten for disse er henholdsvis 2000, 2600 og 3500 på de to sidstnævnte. Alle er enten bygget eller renoveret i perioden 2019 til 2021. Fælles for skibene er et stort udvalg af restauranter, underholdning, shopping og wellness. Størrelsen giver plads til blandt andet biografsal, teater, vandland, basketballbane og meget mere.

Aktuelle cruise

Queensland

13 dage

Fra kr. 26.900

Australien, New Zealand

16 dage

Fra kr. 29.500

Få et tilbud

Udfyld skemaet og få et uforpligtende tilbud.

En af vores rejsespecialister vil herefter kontakte dig for at få en nærmere snak om rejsen.

Få et tilbud

Ved indsendelse af dette skema accepterer du vores persondatapolitik.

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30