Foto: gustavofrazao - stock.adobe.com

Hjem > Inspiration > Rejser du til Australien for første gang? Så bør du vide disse ting

Rejser du til Australien for første gang? Så bør du vide disse ting

Sidst opdateret:

Fire nyttige råd til førstegangsrejsende til Australien, som ønsker spændende og varierede oplevelser.

Verdens mindste kontinent eller jordens største ø? Ligegyldigt hvad er Australien et af verdens mest kontrastrige og fascinerende lande, med tørre ørkener, frodige regnskove, spændende storbyer og en unik dyreverden.

Geologisk set er landet ældgammelt, men som nation kan Australien lige knapt fejre 200-årsdag.

Landet har mere end 10.000 strande, men uendelig meget mere at byde på. Alt fra moderne og travle storbyer så som Sydney og Melbourne, kæmpemonolitten Uluru midt ude i ødemarken og Great Barrier Reef, med en utrolig koral- og fiskeverden.

I guiden herunder har vi lagt speciel vægt på førstegangsrejsende, som overvejer at tage på ferie i Australien. Følg tipsene og få maksimalt ud af ferien. Du kommer ikke til at fortryde dit rejsemål!

1) Ja, du kan rejse dertil hele året

Great Barrier Reef.
Oplev snorkling på Great Barrier Reef, også kendt som verdens ottende vidunder.
Foto: Tourism and Events Queensland

Australien kan groft inddeles i tre klimazoner: Tropisk i nord, subtropisk i centrum og tempereret helt i syd.

En ganske udbredt misforståelse er at du kun bør besøge Australien i særlige perioder, blandt andet i det danske vinterhalvår (november – april).

– Det findes ikke noget dårligt tidspunkt at besøge Australien på, men perioden fra december til februar er den bedste hvis du ønsker flotte forhold på strandene i syd. Der er også flere fine steder som er bedre at besøge når det er vinter i Australien og sommer i Denmark, siger salgsdirektør Endre Kaurin i Australienrejser og fremhæver det tropiske nord som eksempel:

– Her undgår du regntiden. Mange attraktioner, blandt andet den kendte nationalpark Kakadu, er kun tilgængelig mellem april/maj til oktober/november. Hvis man ikke ønsker intense temperaturer, anbefaler vi faktisk at rejse når det er vinter i Australien.

Klik på linket for at få en oversigt over klimaet i de forskellige områder i Australien.

2) Nej, du kan ikke nå at opleve hele landet

Uluru.
Uluru, også kendt som Ayers Rock eller bare The Rock, er en bjergformation som ligger i nordterritoriet, i det centrale Australien. Den ligger indenfor Uluru-Kata Tjuta nationalparken og er verdens næststørste monolit efter Mount Augustus, som også ligger i Australien.
Foto: Tourism NT/Wayoutback Australian Safaris

En af de største nybegynderfejl, som turister begår, er at tro at de kan opleve hele landet på 2-3 uger. Australien er som kontinent ligeså stort som hele Europa eller USA, har tre tidszoner og består af ialt 7,5 millioner kvadratkilometer. Du bør med andre ord planlægge flere ture, hvis du vil opleve det hele.

– Landet er rigt på seværdigheder og oplevelser, men strækningerne imellem dem er lange. Erkend de voldsomme afstande og vælge to eller tre områder ud, som du vil opleve. Alternativet er en ferie, hvor meget af tiden går med transport, siger Endre Kaurin.

Australienrejsers eksperter fremhæver følgende rejser som perfekte, hvis du ikke har oplevet landet tidligere:

Sydney, Rock & Reef: Her oplever du tre helt forskellige områder i Australien. Ferien starter i Sydney, går via den australske outback i Ayers Rock til det tropiske nord med smukke strande, koralrev og grønne regnskove.

Fantastiske Australien: Denne ultimative rejse giver dig det bedste, Great Barrier Reef har at byde på. Turen afsluttes i livlige Sydney.

3) Drop både vacciner og bekymringer for farlige dyr

Kenguru på golfbane.
Chancen for at opleve kænguruer på nært hold er meget stor. Dette billede er fra en golfbane i Victoria.

I modsætning til rigtig mange andre lande, som ligger langtfra Danmark, slipper du for vacciner før afrejse.

– Australien er trygt og stabilt sammenlignet med mange andre lande i verden. Det er heller ikke nødvendigt med specielle vacciner for at rejse derned, med mindre du har besøgt andre lande kort tid forinden, som gør dig til en potentiel smittebærer. Før afrejse anbefaler vi dog altid et hurtigt opkald til egen læge så du kan være sikker på at reglerne ikke har ændret sig, siger Endre Kaurin.

Og selv om mange måske tror det, er det heldigvis heller ikke sådan at man går og snubler over giftige dyr på hvert et gadehjørne.

Ifølge BBCs Steve Backshall, eventyrer og forfatter til flere bøger om verdens giftigste dyr, dør flest mennesker i Australien i situationer, der involverer heste eller honningbier.

– Næsten ingen dør af edderkopper, slanger, krokodiller eller hajer. Man behøver ikke være bekymret for dyrelivet i Australien. Omvendt, så er netop dyrelivet en rigtig god grund til at besøge landet, siger han til den engelske avis The Telegraph.

Læs også: Australiens unikke dyreliv

4) Valg af transportmiddel og overnatning

Lizard Island Resort.
Mulighederne for at bo behageligt under opholdet er mange. Her et resort på Lizard Island.

Som nævnt tidligere er afstandene ofte store i Australien. Valg af egnet transportmiddel er derfor essentielt.

– Det første du skal finde ud af er hvad du vil opleve og hvor lang tid du har til rådighed. At flyve indenrigs er hurtigt, rimeligt i pris og egner sig godt hvis du vil opleve flere steder på kort tid, gerne de typiske højdepunkter. Personbil eller autocamper er et godt valg hvis du vil fokusere på en bestemt del af landet og har mere tid til rådighed, siger Endre Kaurin.

PS: Hotelstandarden findes i alle kategorier, fra ekstremt rimelig til den modsatte ende af skalaen. For dem som vil ha det bedste af det bedste, så har Australien både resorter og oplevelser i verdensklasse.

Læs også: 16 fantastiske steder du skal opleve i Australien

Har du spørgsmål?

Vores rejsespecialister hjælper dig.

Man-fre 08.30 – 16.30

Mere inspiration

Rock Art Tour.
Inspiration
Et bredt spekter af oplevelser og aktiviteter venter hvis man vil se Australien gennem øjnene på det aboriginske folk.
Læs det hele
Alice Springs.
Inspiration
Australien er et stort land med et varieret klima. Groft sagt kan landet inddeles i tre klimazoner: Tropisk i nord, subtropisk i midten og tempereret helt i syd. Men variationerne er store.
Læs det hele