Singapore Airlines er et af vores første valg, når du skal rejse til Australien. Ikke nok med at de betragtes som et af verdens bedste flyselskaber, de har også et bredt udvalg af ruter og gode kombinationsmuligheder.
Med Singapore Airlines starter din ferie det øjeblik, du træder ombord. Her kan du læne dig tilbage i komfortable sæder og nyde den service og underholdning, der tilbydes. Få serveret kulinariske retter, der er nøje udviklet af flyselskabets kokke, med tilhørende drinks. Ikke nok med at turen går lidt hurtigere, når du er mere komfortabel, det er også den perfekte start på din rejse.
Lige siden Singapore Airlines blev grundlagt som et separat selskab i 1972, har flyselskabet været innovativt og førende indenfor branchen. Med en moderne flåde, gourmetkøkken, et bredt udvalg af underholdning og komfortable sæder i alle kabineklasser har Singapore Airlines gennem årene sat standarden for langdistanceflyvninger.
Kabinepersonalets serviceniveau er verdensberømt, ligesom sarong kebaya stewardesseuniformen, som er designet af den franske modedesigner Pierre Balmain. Uniformen er et velkendt symbol på Singapore Airlines og bæres stadig af selskabets kvindelige kabinepersonale. Uniformen er så ikonisk, at den endte hos Madame Tussauds i London helt tilbage i 1993.

Kabinklasser
Udover almindelig økonomiklasse har Singapore Airlines en premium økonomiklasse, der gør rejsen lidt mere behagelig til rimelige penge end Business Class. Du får blandt andet bedre plads, udtrækkelig fodstøtte, prioriteret check-in og du kan forudbestille mad. Ønsker du en højere standard og en uovertruffen rejseoplevelse, anbefaler vi deres prisvindende Business Class, First Class og private suiter. Fælles for alle kabineklasser er komfort, service og underholdning, som det ikke er mange flyselskaber der kan matche. Her kan du læse mere om de forskellige kabineklasser og serviceniveauer.

Hold kontakten i luften
Rejsende med Singapore Airlines kan nu nyde en væsentligt forbedret Wi-Fi-service ombord. Rejser du på Business Class, får du gratis Wi-Fi under hele rejsen. Hvis du er medlem af Singapore Airlines’ fordelsprogram Krisflyer, får du tre timers gratis Wi-Fi-adgang på Premium Economy Class og to timer gratis på Economy Class. Derudover er de Wifi-pakker, du kan købe ombord blevet markant billigere.
Lufthavnen som har det meste
Singapore Airlines er ikke kun et flyselskab i verdensklasse, de har også en hub, som de kan være stolte af. Singapore Changi Lufthavn er blevet kåret som verdens bedste lufthavn af Skytrax utallige gange, og med god grund. Her er det nærmest sådan, at du får ekstra lang ventetid mellem flyvningerne, så du har tid til at prøve nogle af de mange faciliteter af.
Har du nogensinde svømmet udendørs i en lufthavn? For omkring 200 kr. kan du benytte swimmingpoolen og liggestolene på Aerotel Airport Transit Hotel ved Terminal 1. Håndklæder og adgang til brusefaciliteter er inkluderet i prisen. En vidunderlig pause mellem to lange flyvninger! Ved Terminal 1 kan du også gå en tur i Cactus Garden, med over 100 kaktusarter fra Afrika og Amerika.
Ved Terminal 2 kan du besøge en udendørs solsikkehave, mens du ser flyene lande og lette. Går du indendørs ved samme terminal, kan du besøge en orkidéhave med sjældne orkideer. Hvis du er der på det rigtige tidspunkt af året, kan du også se Singapores nationale blomst – Vanda Miss Joaquim.
I Terminal 3 kan du besøge en sommerfuglehave med over 1.000 tropiske sommerfugle i omkring 40 arter. Haven har også frodige planter og et 6 meter højt vandfald. Og apropos vandfald, så har Changi også verdens højeste indendørs vandfald ved den nye Jewel-terminal. Bemærk, at det er uden for pas- og sikkerhedskontrol.

Trampoliner, rutsjebaner og videospil er nogle af de aktiviteter, der vil glæde børnene. Man kan gå i biografen døgnet rundt, få en spa-behandling, se kunstudstillinger, shoppe eller spise Singapores berømte street food. Hvis du har minimum 5-6 timers mellemlanding, kan du også deltage i en gratis sightseeingtur i Singapore.
Har vi nævnt det hele? Næsten! Vi anbefaler, at du læser videre på Changi Lufthavns hjemmeside. Her kan du sortere faciliteter og aktiviteter efter, hvilken type terminal du skal være på. Men vi kan love, at tiden mellem flyvningerne går hurtigt. Og har du mere tid, kan vi roligt anbefale et par dages mellemlanding i Singapore.
Læs også: Stopover-guide til Australien og New Zealand
Hvor i Australien kan jeg flyve til med Singapore Airlines?
Med ruter til Sydney, Melbourne, Brisbane, Perth, Cairns, Darwin og Adelaide har du alle muligheder for at sammensætte en rundrejse i Australien, hvor du flyver med Singapore Airlines ind til den ene by og hjem fra en anden.
Du kan selvfølgelig booke en rejse med Singapore Airlines hos os. Vi kan også arrangere et par dages mellemlanding i Singapore udover rundrejsen i Australien. Kontakt os for en uforpligtende og hyggelig rejsesnak om de forskellige muligheder.
START PLANLÆGNINGEN AF DRØMMEREJSEN
Mere inspiration

Guide til de bedste spisesteder i Melbourne
