Ningaloo-revet og den myteomspundne hvalhaj

Rejsebrev fra Ningaloo Reef i Australien.
Skrevet af Stefan, rejsedesigner i Stockholm.

Jeg kiggede mig rundt ved opsamlingsstedet uden for hotellet og så, at det ikke kun var mig, der var lidt smånervøs – det kunne ses i ansigterne på de andre, der skulle med på samme udflugt. Bussen rullede ind, og guiden hoppede ud i sin lyseblå, farverige dragt. Han krydsede os alle af, og jeg satte mig ned på plastiksædet. Snart var vi på vej mod kajen, hvor vores båd ventede.

Jeg befandt mig helt oppe i det nordvestlige hjørne af Australien, ved Ningaloo-revet lige uden for den hyggelige lille by Exmouth. Her bor kun et par tusinde indbyggere, men i højsæsonen er der betydeligt flere turister. Det var maj måned, og højsæsonen for at svømme med den myteomspundne hvalhaj varer fra marts til oktober – med størst chance for at se dem mellem maj og juli. Det samme gælder de store rokker, der bevæger sig rundt i det 27 grader varme vand.

Jeg har tidligere rejst til Australien flere gange, men dette var første gang, jeg skulle opleve denne majestætiske havgigant – lige så venlig som den er stor, og helt ufarlig for os mennesker, da den kun lever af plankton og krill.

Exmouth, hvor jeg boede, ligger kun lidt over 30 minutters kørsel fra Learmonth Airport, hvortil indenrigsflyene fra nærliggende byer ankommer dagligt. Selv fløj jeg hertil fra Perth og havde nydt udsigten over kysten og det smukke landskab hele vejen nordpå.

Man kan bade og snorkle ved Exmouth på østsiden, men det allerbedste vand og flest fisk i regnbuens farver finder man på vestsiden. Da jeg havde lejet bil, blev det til mange ture dertil – for eksempel til Turquoise Bay og Oyster Stacks. Jeg benyttede også lejligheden til at vandre på nogle af områdets fine stier, som Shot Hole Canyon og Yardie Creek.

I centrum af Exmouth findes restauranter, småbutikker og flere dykkerbutikker, der arrangerer sightseeingture ud til Ningaloo-revet, med fokus på netop hvalhajen og rokkerne.

Da vores bus rullede mod kajen på vestsiden, passerede vi også den amerikanske base med sine enorme antenner – et levn fra 1960’erne, hvor USA byggede en ministad her for at kunne kommunikere med sine skibe og ubåde verden over.

Vi passerede også skibsvrag og beskyttede områder for skildpadderne, der lægger deres æg i sandet. Vel fremme ved kajen fik vi sikkerhedsinstruktioner, inden vi gik ombord på en lille transferbåd, der tog os ud til den større båd, vi skulle tilbringe dagen på – vores platform for mødet med hvalhajerne.

Firmaet, jeg havde booket turen hos, samarbejder med observationsfly, der cirkler ovenover og indrapporterer, hvor hajerne befinder sig. Når piloten så dem, sendte han koordinaterne direkte til vores kaptajn, som sikkert styrede os derhen.

Mens vi ventede, gennemgik guiden reglerne: hvordan vi skulle gå i og op af vandet, at vi skulle stille os på række og lade hajen svømme stille forbi. Når halefinnen havde passeret, var det bare at sparke igennem for at forsøge at følge med i dens tempo.

Snorkel, maske, finner og Lycra-dragt var på plads – nu var det tid. Jeg tog en dyb indånding og hoppede i. Da jeg bøjede hovedet ned, så jeg den langsomt træde frem af det blå: den enorme hvalhaj. Så yndefuld, så smuk. Jeg drejede kroppen og svømmede af al kraft for at prøve at holde trit.

Vi gentog proceduren fire gange, og jeg havde heldet til at møde ikke bare én, men to forskellige hvalhajer på tæt hold. Som en ekstra overraskelse dukkede sæsonens første pukkelhval også op – og til min store forbavselse begyndte den at lege med hvalhajen, som to hundehvalpe i solskin.

Alle på båden jublede af begejstring. Vi følte os utroligt privilegerede at få lov at se dette møde mellem to af havets giganter.

Dagen blev rundet af med en sidste snorkeltur på Ningaloo-revet, inden vi langsomt tøffede tilbage mod kajen. På bussen tilbage til hotellet kunne jeg ikke lade være med at smile og tænkte for mig selv: Herregud, hvilken fantastisk oplevelse det var at komme så tæt på disse majestætiske havdyr!

Til jer, der endnu ikke har haft muligheden for at svømme med hvalhajer, kan jeg kun sige: gør det, hvis I får chancen. At mærke strømmen, når de glider forbi, at møde deres blik – det er en oplevelse for livet. Jeg kan varmt anbefale det på jeres næste rejse til det fantastiske Australien.

Kontakt os hvis du vil have et tilbud på en rejse til Ningaloo Reef og Australien.