Søg
Generic filters
Vælg en side

Besøg Vivid Sydney – verdens største kreative festival

24. februar 2020

I Sydney arrangeres hvert år verdens største festival for lys, musik og kreativitet. I løbet af 3 uger i maj og juni forvandles byen til et magisk eventyrland efter mørkets frembrud.

Vivid Sydney tiltrækker årligt omkring 2,3 millioner besøgende, som blandt andet kan se Sydney Opera House, Customs House og Taronga Zoo iklædt gigantiske lysinstallationer, lasershow, animationer og 3D projektioner. Festivalprogrammet består også af koncerter, kreative foredrag og workshops, så der er virkelig mulighed for at fordybe sig.

Herunder har vi listet 5 ting op du kan lave under Vivid Sydney:

Grib dit kamera og gå på sightseeing efter mørkets frembrud. Mange af farveshowene er koncentreret i området omkring Circular Quay og Darling Harbour. Men der er flere andre steder som er værd at besøge. Tag også turen til Barangaroo, Luna Park, Chatswood og Taronga Zoo.

Gå Vivid Light Walk
Vivid Light Walk er en rute til fods gennem Sydney som inkluderer de beste lysinstallationer. Ruten er omkring 3 kilometer og strækker sig fra The Rocks, forbi Operahuset og gennem Royal Botanic Gardens. Der er så meget at se undervejs, så bliv ikke overrasket hvis du får brug for flere aftner til at gennemføre hele ruten.

Tre unikke måder at opleve Vivid på
1 – Bestil bord på restauranten Bennelong i Sydney Opera House. Den australske mesterkok Peter Gilmore serverer australske retter af højeste kvalitet med et moderne twist. Sammen med en uforglemmelig udsigt bliver det en aften du sent vil glemme.
2 – Klatre op til toppen af Sydney Harbour Bridge for at se lysinstallationerne i fugleperspektiv. Turen til tops er hverken så skræmmende eller hård som det måske lyder, og det er noget de fleste kan klarer.
3 – Se lysshowet på et cruise i havneområdet. Fra havnen har du en perfekt udsigt til de forskellige installationer fra forskellige vinkler. Vi anbefaler en helaftens tur på et middagscruise.

Slip fantasien løs på Vivid Ideas
Vivid Ideas løber parallelt med festivalen og er en årlig fejring af innovation og kreativitet. Programmet er bredt og samler Australiens kreative hoveder indenfor design, arkitektur, film, animation og PR.

Se en forestilling under Vivid Music
Hvert år er Sydney Opera House vært for en række australske og internationale kunstnere som en del af Vivid Music. Derudover arrangeres koncerter og andre forestillinger på både mindre barer og større scener i hele byen.

Vivid Sydney finder sted hver aften mellem kl. 18 og 23 i perioden 22. maj til 13. juni 2020.

Kontakt en af vores dygtige Australien specialister hvis du ønsker mere information eller vil bestille en rejse til Sydney.