Victoria
Victoria er den næstmindste stat i Australien. Trods dette er den en af Australiens mest mangfoldige delstater, som også byder på en storslået og varieret natur, frodige landbrugsområder, smukke surfstrande, vingårde og den multikulturelle storby, Melbourne.
Victoria
Bliv klogere på Victoria
Victoria rummer 32 nationalparker samt Australiens smukkeste kystvej: Great Ocean Road. Det er den mest kompakte delstat i Australien, hvilket gør den til en perfekt kør-selv destination, da der ikke er alt for langt mellem seværdighederne.
Delstatshovedstaden, Melbourne, er en af landets mest populære byer med moderne bydele og trendy caféer, barer, gallerier og butikker, der præger bybilledet. Køreturen langs Great Ocean Road er Victorias mest kendte attraktion og kørerute, da vejen flugter langs kystlinjen forbi vidtstrakte klipper og indbydende strande. For at komme tæt på dyrelivet er både Grampians National Park og Wilsons Promontory nogle gode valg. Ønsker man at opleve de små pingviner, som Victoria er kendt for, er Phillip Island stedet, man skal besøge.
Udover naturen og dyrelivet er Victoria også en perfekt destination for dig, der er glad for mad og vin. Nyd for eksempel de ædle druer på Mornington Peninsula og i vindistriktet Yarra Valley eller spis dig til en kulinarisk åbenbaring på nogle af Melbournes verdenskendte restauranter.
For dig, som vil opleve det historiske Australien, er guldgraverbyen, Sovereign Hill, et must. Besøger du Victoria om vinteren, kan du også stå på ski eller langrend i bjergregionen, Snowy Mountains.
Højdepunkter
- Melbourne. Et centrum for mode, kultur, sport og industri.
- Great Ocean Road. Den verdensberømte kyststrækning langs sydkysten af Victoria.
- Phillip Island. Med den berømte ”Penguin Parade”.
- Grampians National Park. Det fascinerende bjergområde nordvest for Melbourne.
- Mornington Peninsula. Idyllisk halvø syd for Melbourne.
Se filmen nedenfor for at få mere information:
Rejseforslag til Victoria
Und dig selv lidt ekstra
Bo på nogle af Victorias mest unikke og luksuriøse overnatningssteder.
Lake House Daylesford
Du finder Lake House ved idylliske Lake Daylesford i hjertet af det, der kaldes “Spa Country” i Victoria blot 90 minutter fra Melbourne.
Start planlægningen af drømmerejsen
Inspiration
Top 9 højdepunkter i Victoria
Disse er højdepunkterne du ikke må gå glip af når du besøger delstaten Victoria.
Dette er Australiens flotteste vandreture
Australien har et stort udvalg af vandreture, der garanterer flotte naturoplevelser.