Whitsunday Islands
Whitsunday Islands er et af de største ferieområder i Queensland og består af 74 små og store øer – de fleste ubeboede.
Whitsunday Islands
Destination:
Whitsunday Islands
Delstat: Queensland
Indbyggertal: 15 000
Antal øer: 74
Bliv klogere på Whitsunday Islands
Whitsunday Islands er et af de største ferieområder i Queensland og består af 74 små og store øer – de fleste ubeboede.
Hvis du kan lide lange hvide strande, vandreture gennem gammel regnskov, vandsport og små idylliske feriebyer, så er Whitsundays noget for dig. Gå heller ikke glip af et besøg på Whitehaven Beach, stranden med kridhvidt sand som ofte bliver kåret til en af verdens flotteste strande.
Øerne ligger på samme breddegrad som Rio de Janeiro og Tahiti, hvilket er noget som giver et herlig og tropisk klima med høje gennemsnitstemperaturer året rundt. Et besøg til Whitsundays er ikke fuldkommen uden et cruise eller en sejltur.
Sejltur i Whitsundays
Et flerdags cruise med sejlbåd er en af de bedste måder at opleve Whitsundays på. Der er et stort udvalg af sejlbåde i forskellige størrelser, og på flere af dem kan man deltage aktivt med at sætte sejl samt andre opgaver på dæk. Man kan også bare vælge at tage det helt rolig, slappe af og nyde tilværelsen i smukke omgivelser. Turene varer mellem 2 og 6 dage, og i løbet af den tid kan man slappe af og sole sig på dækket, bade, snorkle, besøge uberørte øer og strande samt afslutte dagene med en iskold drink mens man nyder synet af solnedgangen. Der findes forskellige typer af kahytter, både med og uden eget bad, og alle måltider er inkluderet. Hvis man har begrænset tid er det også muligt at tage på en dagstur.
Tag kontakt til os for råd og information om hvilken sejltur der passer dig bedst.
Se filmen nedenfor for at få mere information:
Unikke hoteller
qualia
Resortet er bygget i karakteristisk australsk stil og ligger helt for sig selv i den nordligste del af Hamilton Island. Det består af 60 små huse og hytter, kaldet pavilloner, der ligger spredt ud over et stort område.Dermed er I sikret følelsen af at kunne være private i jeres egen hytte eller villa.
Rejseforslag til Whitsunday Islands
Gør drømmerejsen til virkelighed
Inspiration
De 5 bedste øer på Great Barrier Reef
De fleste drømmer om at se Great Barrier Reef med egne øjne. Hvis du vælger at bo på en af øerne på revet, er du garanteret et minde for livet.