Cairns

Cairns er det perfekte udgangspunkt for ture til Great Barrier Reef, til spændende nationalparker som f.eks. Daintree samt de små hyggelige strandbyer langs kysten.

Foto: Tourism and Events Queensland

Kart Cairns

Cairns

Delstat: Queensland

Indbyggertal: 250 000

Største attraktion: Great Barrier Reef.

Anbefalede oplevelser

Vejret i Cairns

Ture og aktiviteter

Cairns ligger helt i nord på østkysten af Australien, i den tropiske del af kontinentet. Cairns er det perfekte udgangspunkt for ture til Great Barrier Reef, til spændende nationalparker som f.eks. Daintree samt de små hyggelige strandbyer langs kysten.

Cairns er en international by med førsteklasses overnatninger, et stort udvalg af gode restauranter, kunst- og kulturaktiviteter. Den har også butikker, markeder og en populær strandpromenade med en stor saltvandslagune hvor både små og store trygt kan afkøle sig.

Aktivitetsudbuddet er stort og vi anbefaler at bruge nogle dage i byen før man fortsætter videre til strandbyerne Palm Cove, Kewarra Beach, Trinity Beach eller Port Douglas.

Palm Cove

Palm Cove har en af de fineste strande i Nord-Queensland, og ligger kun 20 minutter nord for Cairns. Det er et populært og afslappende feriested, med gode og anerkendte restauranter, små cafeer og butikker. Den idylliske beliggenhed, og udvalget af førsteklasses hoteller gør det nemt at forkæle sig selv. Palm Cove går i øvrig for at være Australiens spahovedstad, og vi anbefaler at prøve et af de prisbelønnede spa’er.

Trinity Beach

Trinity Beach ligger lige syd for Palm Cove og er den mest populære strand i Cairns området, hvor både lokalbefolkningen og turister nyder de afslappende tropiske omgivelser. Dette giver en helt særlig atmosfære som man sjældent ser andre steder. Her kan du bo lige ved stranden eller på en bakketop med en fantastisk udsigt over området. Ved Trinity Beach Village finder man butikker, restauranter og cafeer, men udbuddet er ikke lige så stort som i Palm Cove.

Kuranda Scenic Railway.
Kuranda Scenic Railway.
Foto: Tourism and Events Queensland

Anbefalede oplevelser i Cairns

  • Great Barrier Reef, en dagstur ud på revet er obligatorisk, hvad enten du vil snorkle, dykke eller se koralerne fra en glasbundsbåd.
  • Kuranda, den lille landby i regnskoven. Tag gondolbanen, SkyRail, den ene vej og den smukke togtur, Kuranda Scenic Railway, den anden vej.
  • Strandbyerne nord for Cairns, besøg Palm Cove, Trinity Beach, Kewarra Beach og/eller Port Douglas.
  • Cairns ZOOM and Wildlife Dome, se de australske dyr og udfordre dig i et af høje elementer.
  • Cairns Esplanade Lagoon, denne kunstige lagune ved strandpromenaden er fantastisk, når du trænger til at blive afkølet.
  • Daintree Rainforest, besøg verdens ældste regnskov på en dagstur fra Cairns.
Se alt, hvad du kan opleve i Cairns.

Vejret i Cairns

Klimaet i Cairns er behagelig året rundt. Som resten af Queensland har Cairns egentlig kun to årstider: regnsæsonen, som er om sommeren (december-februar) og den tørre sæson, som er om vinteren (juni-august). Tropiske Cairns har varme og fugtige somre samt milde og tørre vintre. Regnsæsonen begynder typisk at bygge op i december, og det meste af den årlige nedbør falder mellem januar og marts. Om sommeren har Cairns har dagstemperaturer på 23-31 grader og om vinteren ligger temperaturen omkring 18-26 grader.

Læs mere om vejret i Cairns

Ture og aktiviteter i Cairns

START PLANLÆGNINGEN AF DRØMMEREJSEN

Inspiration

Bedarra Island Resort

5 luksusoplevelser i Australien

Storslåede oplevelser i komfortable omgivelser er nøgleordet. Barfodsluksus handler ikke om at se og blive set, men snarere at vende blikket indad og mærke hvor dejligt du har det.

.