
Kakadu National Park
Delstat: Northern Territory
Størrelse: Ca. 20.000 km2, på størrelse med Slovenien.
Aboriginere har boet i området i mindst 40.000 år.
Kakadu er den største nationalpark i Australien. Området ligger tre timer øst for Darwin og dækker et område på omtrent 19.000 kvadratkilometer med vådområder, floder, regnskov, sletter og klippeformationer.
I mere end 50.000 år har aboriginerne boet i dette område, og mange steder i parken kan du se velbevarede klippemalerier. Kakadu er berømt for sin omfattende flora og fauna med et unikt fugle- og dyreliv og især for fersk- og saltvandskrokodiller.
Arnhem Land
Endnu længere borte ligger det 90.000 kvadratkilometer store Arnhem Land. Denne uforstyrrede vildmark er aboriginsk territorium og hjem for mange oprindelige aboriginske samfund. Det forhistoriske landskab har klippemalerier, kun få vesterlændinge har set. Her findes også et rigt fugleliv, en stor bestand af saltvandskrokodiller og gode muligheder for at fiske efter Barramundi.
Litchfield National Park
Litchfield er en mindre nationalpark, som ligger en time syd for Darwin. Hovedattraktionerne i parken kan sagtens opleves på en dagstur. Her kan du bade i krokodillefri vandhuller, opleve de store og flotte vandfald samt de imponerende termitbo på flere meters højde.
Katherine Gorge
Katherine ligger fire timer syd for Darwin. Den lille by er kendt for Nitmiluk National Park og den mægtige Katherine Gorge. Katherine Gorge deler det smukke landskab, og kløften kan opleves i båd, kajak eller fra luften i en helikopter. Mange ture fra Darwin inkluderer Katherine, men byen kan også sagtens indgå i en kør-selv tur.
Unikke hoteller i Kakadu
Kakadu
Bamurru Plains
GØR DRØMMEREJSEN TIL VIRKELIGHED
Inspiration

Luksus på australsk
