Det øvrige New South Wales

Foto: Tourism Australia

Hjem > Australien > New South Wales > Det øvrige New South Wales

Blue Mountains

Kart Blue Mountains

Under to timer fra Sydney i bil eller tog ligger et af landets mest spektakulære ikoner –verdensnaturarvsområdet Blue Mountains. Det er en af de mest kendte og bedst besøgte nationalparker i New South Wales. Blue Mountains huser og beskytter mange sjældne og truede planter og dyr. Her findes et stort udvalg af vandreruter for de der ønsker at komme helt tæt på naturen.

Udover at se den enestående natur kan du også besøge nogle af de charmerende lands-byer. For eksempel Katoomba, Leura og Blackheath, som har hyggelige cafeer, restauranter, butikker og gallerier. Tag til Blue Mountains på en guidet dagstur fra Sydney, eller sørg for at stoppe her, hvis du kører selv.

Hunter Valley

Kart Hunter Valley

To timers kørsel nord for Sydney ligger Hunter Valley – et af Australiens bedst kendte vinområder. Her findes flere af de ældste vingårde i Australien, og nogle af de bedste vine i verden produceres her ved hjælp af traditionelle metoder og teknikker.

I alt er der omkring 150 vingårde i området, og hos langt de fleste er man velkommen til en prøvesmagning. Her er mange overnatningsmuligheder i god kvalitet og en tradition for gourmet- mad. I løbet af året er her et utal af interessante arrangementer fra traditionelle kvægmarkeder til outrerede 50’er nostalgifestivaler. Når du ikke er optaget af de kulinariske og kulturelle indslag, kan du slappe af på en spa eller gå en runde på golfbanen.

Byron Bay

Kart Byron Bay

Byron Bay er Australiens østligste by, og Cape Byron lige syd for byen er det østligste punkt på Australiens fastland. Det er en elegant kystby med fantastiske strande, gode muligheder for surfing og en alternativ og kunstnerisk befolkning. I det hele taget er det et afslappende feriested, hvor man kan tage livet med ro.

Byron Bay har et bredt sortiment af overnatningssteder fra det helt enkle til det luksuriøse. Vil man være aktiv, findes her også et væld af aktiviteter fra surfingkurser og faldskærms- udspring til dykning og kajaktur for at møde delfiner.

Grand Pacific Drive

Kart Grand Pacific Drive

Grand Pacific Drive kaldes vejstrækningen syd for Sydney, der passerer mange steder og aktiviteter, man ikke vil gå glip af, når man er i området. Ruten starter ved indgangen til Royal National Park lige syd for Sydney by og fortsætter sydover forbi Wollongong, Shellharbour, Kiama og ned til Shoalhaven ved Jervis Bay, hvor Grand Pacific Drive officielt ender.

Undervejs kommer man forbi nationalparker, høje klipper hvor vejen klamrer sig fast på kanten, afdæmpede landsbyer og utallige uberørte hvide strande med turkisblåt hav. Fra Jervis Bay kan man fortsætte mod syd til Melbourne, ind i landet til Canberra eller tilbage til Sydney. Vi anbefaler under alle omstændigheder, at du først overnatter i Paperbark Camp.

Læs også: Kør kystvejen mellem Sydney og Melbourne.

START PLANLÆGNINGEN AF DRØMMEREJSEN

Unikke hoteller i New South Wales

.