New South Wales
New South Wales er nok allermest kendt for at have Australiens største by: Sydney. Men New South Wales har en masse andet spændende at byde på.
New South Wales
Delstat:
New South Wales
Bliv klogere på New South Wales
New South Wales har meget mere at byde på end bare Sydney.
Et par timers kørsel mod vest ligger de smukke, skovklædte Blue Mountains og lidt længere vestpå store landbrug og fårefarme. Længere ude vestpå begynder New South Wales’ Outback med minedrift og kunstnerbyen Broken Hill. I nord ligger det smukke højland New England, men mest populært er nok trods alt statens lange kystlinje med små hyggelige feriebyer med kilometerlange sandstrande og store surferbølger.
Højdepunkter
- Sydney. Byen med den fantastiske beliggenhed, det behagelige klima, flotte strande og det hyggelige havneområde.
- Blue Mountains. En skovklædt bjergkæde vest for Sydney med de sagnomspundne klippeformationer De Tre Søstre.
- Hunter Valley. Det ældste vindistrikt i Australien og et populært rekreationsområde nord for Sydney.
- Port Stephens. En lille landsby omgivet af flotte sandstrande og et rigt marineliv.
- Byron Bay. En rigtig kystperle med smukke strande og gode forhold for surfere samt en helt speciel atmosfære.
Se filmen nedenfor for at få mere information:
Rejseforslag til New South Wales
Und dig selv lidt ekstra
Bo på nogle af New South Wales’ mest unikke og luksuriøse overnatningssteder.
Emirates One&Only Wolgan Valley Resort & Spa
Emirates One&Only Wolgan Valley Resort & Spa er et af Australiens flotteste resorter med en perfekt beliggenhed i den smukke bjergkæde Blue Mountains.
Park Hyatt Sydney
Park Hyatt Sydney er et moderne hotel med den allerbedste udsigt i hele Sydney. Fra hotellet kan du både se det berømte operahus og Sydney Harbour.
Four Seasons Sydney
Four Seasons Hotel, som er placeret i det historiske Rocks-område, har en perfekt beliggenhed i Sydney. Udsigten er fantastisk, og der er mange butikker og cafeer i nærheden.
Paperbark Camp
Paperbark Camp består af en række luksuriøse safaritelte, der ligger midt ude i naturen. Campen er omgivet af den smukke natur ved Currambene Creek, som ligger i nærheden af Jervis Bay.
Capella Lodge
Med sin fantastiske og smukke udsigt over havet, lagunen og bjerget er Capella Lodge svært populært blandt gæster, der ønsker et elegant og sofistikeret resort.
Pretty Beach House
Pretty Beach House byder på afslappet luksus og elegance for dem, som er ude efter at gemme sig væk i et afsides ferieparadis.
Start planlægningen af drømmerejsen
Inspiration
Kør kystvejen mellem Sydney og Melbourne
Kystvejen mellem Sydney og Melbourne er en af Australiens smukkeste kørestrækninger. Den varierede køretur tager dig gennem søvnige kystbyer, nationalparker fyldt med dyreliv samt lange øde strande.