Om Australien

Verdens mindste kontinent eller jordens største ø? Australien er et af verdens mest kontrastfyldte og fascinerende lande med tørre ørkener, frodige regnskove, spændende storbyer og et unikt dyreliv.

Australien er et af verdens mest kontrastfyldte landeAustralien er geologisk og kulturelt ældgammelt, men som nation er landet yngre end 200 år. Landet er på størrelse med Europa eller USA og har så mange forskellige særpræg, at det ikke kan beskrives med ord – det må simpelthen opleves!

Australien har så uendelig meget at tilbyde. Moderne og charmerende storbyer som Sydney og Melbourne, fascinerende Ayers Rock i Outbacken og det imponerende Great Barrier Reef, som byder på en fantastisk verden af farverige koraller og imponerende dyreliv.

Landet har tilmed et unikt dyreliv med kænguruer, koalaer, dingoer, næbdyr, pingviner og krokodiller, mange spændende nationalparker og verdens ældste civilisation som dateres over 50.000 år tilbage i tiden.

På de næste mange sider finder du mere information om Australien og hvilken slags rejser vi kan hjælpe med at skræddersy for dig. Hvis du gerne vil vide mere om Australien anbefaler vi at besøge Tourism Australia.

Alle bør tage på en rejse til Autstralien. Det bliver med garanti en oplevelse for livet!


Ta et kig på denne korte video der giver en smagsprøve fra landet "down under":

Ti steder du skal opleve i Australien:

Operahuset i SydneySydney

Storbyen med en fantastisk beliggenhed, Operahuset, et behageligt klima, flotte strande og det charmerende havneområde.

Læs mere om Sydney »


Snorkling på Great Barrier ReefGreat Barrier Reef

Verdens største koralrev med et utroligt varieret og farverigt liv under vandet.

Mere om Great Barrier Reef »


Regnskoven i Daintree og Cape TribulationDaintree Rainforest & Cape Tribulation

Regnskovsområdet i nordøst med et rigt udvalg af plante- og dyrearter og et spektakulært landskab.

Læs mere om Daintree Rainforest »


Uluru (Ayers Rock)Uluru (Ayers Rock)

Som måske er Australiens mest berømte landmærke og et imponerende syn ved solnedgang og solopgang.

Læs mere om Uluru »


Vildmarken i Kakadu National ParkKakadu

En uberørt vildmark med aboriginske klippemalerier, fantastiske vandfald og et rigt fugle- og dyreliv.

Se vores rejseforslag i Northern Territory »


MelbourneMelbourne

Et centrum for kunst, kultur, sport og mode.

Læs mere om Melbourne »


Great Ocean RoadGreat Ocean Road

Den imponerende rute langs sydkysten med flotte surferstrande, skovklædte bjergsider, dramatiske klippeformationer og hyggelige småbyer.

Læs mere om Great Ocean Road »


Kænguru på Kangaroo IslandKangaroo Island

Den fantastiske ø, hvor du er garanteret nærkontakt med vilde koalaer, kænguruer, pingviner og sæler.

Læs mere om Kangaroo Island »


Bungle Bungles i Western AustraliaWestern Australia

Australiens ”vilde vesten” med enorme ørkener, endeløse hvide strande og smukke nationalparker med særprægede klippeformationer.

Se vores rejseforslag i Western Australia »


Naturen på TasmanienTasmanien

Prinsesse Marys fødested med alt fra grønne regnskove og høje bjerge til kultiveret landbrug og spændende historie.

Tasmanian Wonders - en rundrejse på Tasmanien »


Kort over Australien

 


Klik for større billeder: