Sydøen

Sørøya Sydøen er meget forskellig i forhold til Nordøen. Hele øen deles op fra nord til syd af bjergkæden Southern Alps. Mens landskabet på østsiden af bjergene mest består af grønne bakker, marker, vindistrikter og halvøer, har vestsiden store skove, søer, høje sneklædte bjerge med gletsjere og dybe fjorde. På den nordlige del af Sydøen findes flotte hvide sandstrande, blå laguner og vingårde.

Christchurch
Christichurch er den største by på Sydøen og kaldes Garden City. Byen er New Zealands tredje største med sine 350.000 indbyggere. Christchurch kunne ligeså godt have ligget i England med sine flotte parker og velholdte haver. Det siges at indbyggerne er mere engelske end englænderne selv. Byen Christchurch er et turistmål i sig selv og et perfekt udgangspunkt for at opleve Sydøen.

Fiordland
Hvis du vil have følelsen af New Zealand før menneskerne kom her skal du tage til Fiordland. Dette skovrige fjordområde er så sværttilgængeligt, at man før i tiden mente det ikke var værd at bosætte sig her. Men da teknologien gjorde det muligt havde man heldigvis ændret synet på naturens værdi og derfor gør New Zealand alt for at bevare dette enestående område. Fiordland er ikke bare New Zealands største nationalpark, men med sine over 1 million hektarer er den en af verdens største nationalparker.

Fem steder du skal opleve på Sydøen:

  • Fox & Franz Josef, er de to mest kendte glestjere i New Zealand og det er en fantastisk oplevelse at gå rundt oppe på selve gletsjerisen
  • Fiordland, New Zealands største nationalpark med urørt natur, som giver en fornemmelsen af landet før menneskene kom her
  • Abel Tasman, et utrolig flot og frodigt område med vingårde, nationalparker, små bjerge og et af de bedste steder i landet du kan tage på kajaktur
  • Queenstown, verdens adrenalinhovedstad beliggende i de flotteste omgivelser. Et must uanset om man ønsker et adrenalinkick eller ej
  • Otago halvøen, et eldorado for ornitologer og naturelskere med store kolonier af albatrosser, sæler og pingviner

Klik for større billeder: