Western Australia - endeløs outback og fantastiske strande

Bungle BunglesBungle Bungle i Purnululu National Park. Foto: Tourism Western Australia

WA kart

Western Australia er den største delstat i Australien og dækker næsten en tredjedel af landet. Området er cirka på størrelse med Vesteuropa.

Langt de fleste indbyggere bor i hovedstaden Perth og det sydvestlige hjørne af delstaten. Resten af det enorme område udgør Australiens ”vilde vesten” - et tyndt befolket pionerland, hvor man hovedsageligt lever af minedrift, kvægbrug og turisme.

Se vores rejseforslag i Western Australia »

Perth
Perth er den eneste delstatshovedstad i Australien, hvor man indenfor en radius af 30 minutter fra centrum kan gå på stranden, koble af i naturen, benytte sig af storbyens mange tilbud, besøge vingårde i verdensklasse og se solen gå ned over havet. Byen har 19 rene og uberørte strande fra den berømte Cottesloe til den kendte surferstrand Scarborough. Hvis man er i Perth, bør man også se den lille havneby Fremantle samt den flotte Kings Park. Byen er yderst charmerende og kendt for sine mange cafeer. Læs mere om Perth.

Cable Beach i BroomeCable Beach i Broome. Foto: Tourism Western Australia

Broome
Broome er et af de mest populære feriesteder i Western Australia takket være sit varme klima og sine endeløse strande. Cable Beach er byens mest kendte strand, hvor man blandt andet kan se solnedgangen fra kamelryg. Broome er desuden udgangspunktet for rejser til det store og mægtige vildmarksområde Kimberley.

Kimberley
Det nordvestlige hjørne af Western Australia, fra Broome til nordkysten, er et af de tyndest befolkede områder i verden. Det er ikke så sært, at området er kendt for sin vilde natur med kæmpe floder, imponerende klippeformationer, øde strande og kæmpe bushområder. Se for eksempel de ikoniske og særprægede Bungle Bungles klippeformationer med deres karakteristiske former og sorte og røde striber - endnu et af de fantastiske og mærkelige naturfænomener i Australien.


Fem steder, du skal opleve i Western Australia:

  • Monkey Mia. Hvor vilde delfiner kommer ind til stranden to gange om dagen.
  • Pinnacles. Et månelignende ørkenområde, hvor store kalkstenssøjler stikker op af det gule sand.
  • Kimberley. Et næsten mennesketomt område med uberørt vildmark og fantastisk natur.
  • Ningaloo Reef. Koralrevet, som næsten overgår Great Barrier Reef med sine fantastiske koraller og farvestrålende fisk. Her kan også opleves hvalhajer.
  • Margaret River. Et frodigt område i et ellers tørt landskab med nogle af Australiens bedste vingårde og mange gode surferstrande..

Se video fra Western Australia:

Vil du ha et prisforslag?

Send os en forespørgsel så vil vi tage kontakt til dig så hurtigt som muligt.

Se vores rejseforslag i Western Australia »


Klik for større billeder: