Victoria - naturoplevelser, dyreliv og storby

visionsofvictoria1244139 833Great Ocean Road. Foto: Paoli Smith

VIC kart

Victoria er den næstmindste stat i Australien og omfatter en storslået og varieret natur, et frodigt landskab, smukke surfstrande, vingårde og den multikulturelle storby Melbourne. I Victoria findes 32 nationalparker samt Australiens mest fortryllende kystvej Great Ocean Road.

Se vores rejseforslag i Victoria »

visionsofvictoria1419833-305Melbourne. Foto: Roberto Seba

Melbourne
Melbourne er hovedstaden i Victoria og Australiens næststørste by. Melbourne er kendt som et modecentrum og har et stort udvalg af restauranter, teatre, underholdning og mange store sportsarrangementer. Det er en kontrasternes by med sporvogne, brede boulevarder og en blanding af victorianske bygninger og moderne skyskrabere.

The Great Ocean Road
Der er mange flotte kystveje i Australien, men den absolut mest berømte er The Great Ocean Road langs sydkysten af Victoria. Vejen strækker sig 300 kilometer fra badebyen Torquay i øst og næsten hele vejen til Warrnambool i vest. Undervejs passerer du flotte surfstrande og dramatiske klipper, som forsvinder lodret ned i havet. Der er strækninger med stejle skovklædte bjergsider, hvor vejen nærmest klamrer sig fast, og små hyggelige byer ligger spredt langs kysten.

phillip island penguin paradePingviner på Phillip Island.

Phillip Island
130 kilometer sydøst for Melbourne ligger Phillip Island, der er hjemsted for den berømte “Penguin Parade”, hvor små dværgpingviner kommer i land efter mørkets frembrud for at tumle over stranden op til rederne i sandklitterne.

Mornington Peninsula
Mornington Peninsula ligger ca. 1 times kørsel fra Melbourne og har længe været en foretrukken destination for feriegæster, da halvøen både har strande og grønne bakker. Her kan du gå lange ture, spille golf, besøge vingårde eller nyde et godt måltid på en af områdets populære restauranter. Et besøg på Mornington Peninsula kan indgå som en del af rejseruten, når man kører bil, eller som en dagsudflugt fra Melbourne. 


Fem steder, du skal opleve:

  • Melbourne. Et centrum for mode, kultur, sport og industri.
  • Great Ocean Road. Den verdensberømte kyststrækning langs sydkysten af Victoria.
  • Phillip Island. Med den berømte ”Penguin Parade”.
  • Grampians National Park. Det fascinerende bjergområde nordvest for Melbourne.
  • Mornington Peninsula. Idyllisk halvø syd for Melbourne.
Ønsker du et uforpligtende pristilbud?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

Se vores rejseforslag i Victoria »


Klik for at se videoen om Victoria: