Top 10 højdepunkter i South Australia

Her er 10 højdepunkter du ikke må gå glip af når du besøger delstaten South Australia.

 

#1 Svøm med søløver

Svøm med de legesyge søløver i Port Lincoln. Svøm med de legesyge søløver i Port Lincoln.

De truede australske søløver er nysgerrige og legesyge, og et indblik i deres verden er en oplevelse du sent vil glemme. Med deres yndefulde og akrobatiske bevægelser under vand, bliver du en del af deres verden for en stund.

Du kan svømme med søløver udenfor Port Lincoln på Eyre Peninsula.

 

#2 Vandreture i urgammelt landskab

Udforsk landskabet i Flinders Ranges.Udforsk landskabet i Flinders Ranges. Foto: Mark Clinton

Sæt tid af til en vandretur i Flinders Ranges, gennem landskabet, der blev formet for millioner af år siden. Robuste bjergkæder, golde outback vegetation, dyrelivet og den aboriginske historie gør dette til en helt unik tur. På 4-dagesturen Arkaba Walk får man et godt kendskab til naturen og historien, formidlet af dygtige guider.

 

#3 Forkæl dig selv med lidt luksus

Southern Ocean Lodge er et af de bedste resorts i Australien.Southern Ocean Lodge er et af de bedste resorts i Australien.

Southern Ocean Lodge på Kangaroo Island er et af Australiens bedste resorts. Her taler vi luksus i australsk stil, i en afslappet atmosfære uden dress code eller stive middage. Resortet ligger på toppen af en klippe og fra værelserne har man udsigt til bølgerne, der ruller ind mod kysten. Med fantastisk mad, walk-in vinkælder, spa og guidede ture på øen, er der ikke risiko for, at du kommer til at kede dig.

 

#4 Roadtrip gennem outbacken

Udforsk den australske vildmark.Udforsk den australske vildmark.

Er du vild med lange køreture gennem et rustikt og støvet landskab? Lej en firehjulstrekker og kør gennem et landskab, der kan tage pusten fra dig. Flinders Ranges, Oodnadatta Track og Simpson Desert viser dig Australiens vildmark. Husk at tage alle nødvendige forhåndsregler og forbered dig grundigt inden du tager afsted. Du er langt fra hjælp, hvis uheldet skulle være ude.

 

#5 Bo på et underjordisk hotel

Overnat på et hotel under jorden.  Overnat på et hotel under jorden. Foto: Les Pullen

I outbackbyen Coober Pedy har befolkningen fundet en smart og effektiv måde at undgå den stegende ørkenvarme på. De har simpelthen bygget mange af byens bygninger under jorden, hvor både temperatur og luftfugtighed forbliver jævn og behagelig året rundt. Du kan besøge en kirke, der er bygget under jorden, bo på et underjordisk hotel eller slå telt op på en underjordisk campingplads

 

#6 Oplev Australiens dyreliv

South Australia har et varieret dyreliv.South Australia har et varieret dyreliv. Foto: Greg Snell Photography

I South Australia kan du svømme med delfiner og søløver, dykke med hvidhajer, fotografere koalaer siddende i træerne, observere det varierede fugleliv og naturligvis se kænguruer. Delstaten er ganske enkel perfekt, hvis du er vild med dyr og ønsker at se dem i det fri. Et af de bedste steder at se dyrene er på Kangaroo Island, øen der beskrives som en zoologisk have uden hegn.

 

#7 Kulinariske oplevelser for sanserne

South Australia er hovedstaden i Australien når det kommer til mad og vin.South Australia er hovedstaden i Australien når det kommer til mad og vin.

Det er ikke uden grund, at South Australia betragtes som et mekka for mad og vin. Her finder man lokale råvarer af høj kvalitet, og restauranter der er gode til at udnytte og fremhæve de lokale delikatesser. Hvis du elsker vin, er du også kommet til det rette sted. Med 18 vindistrikter og over 200 vingårde inden for en times kørsel fra Adelaide, behøver du ikke at rejse langt for at nyde de ædle dråber.

 

#8 Gå på Australiens største saltsø

Det er en speciel følelse at gå på det hvide salt på Lake Eyre.Det er en speciel følelse at gå på det hvide salt på Lake Eyre.

Lake Eyre er et spektakulært syn midt ude i den øde outback. Søen, som det meste af tiden er udtørret, består af en stor mængde saltkrystaller. Dette er Australiens største saltsø med et areal på over en million kvadratkilometer. For at komme dertil skal man enten køre i firehjulstrekker, eller man kan se det fra fly.

 

#9 Find ro på Australiens længste flod

Tilbring et par dage på majestætiske Murray River.Tilbring et par dage på majestætiske Murray River.

Flyd ned ad den mægtige Murray River om bord på en privat husbåd eller en hjuldamper. Sejl langsomt ned ad floden mens du har udsigt til den smukke natur. Her kan du koble af fra hverdagens stres og finde ro. Ønsker man at mærke fast land under fødderne kan man gøre holdt undervejs ved vingårde, bryggerier og restauranter. Dette er en rejse for både krop, sjæl og sanser.

 

#10 Besøg en fantastisk strand

South Australia har mange smukke strande. Dette billede er fra Coorong National Park.South Australia har mange smukke strande. Dette billede er fra Coorong National Park.

Kystlinjen i South Australia er over 3800 km lang, og udvalget af strande er stort. Både Kangaroo Island, Yorke og Eyre Peninsula har mange smukke strande. Der er også mange smukke strande lige uden for Adelaide. En af de nemmeste måder at nå dertil er fra det centrale Glenelg, kun 25 minutter med sporvogn fra byens centrum. Et dejligt sted for både store og små.

 

 

Se højdepunkterne i South Australia her

 

Vores specialister hjælper dig med at planlægge den perfekte rejse til South Australia.
Ring til os på tlf. 86 20 45 20, send en e-mail eller udfyld vores kontaktformular.

Vores viden er din tryghed.