Rejseforslag i Australien

Karijini National ParkAustralien er et af verdens mest kontrastrige og fascinerende lande, med golde ørkener, frodige regnskove, spændende byer og et enestående dyreliv. Et land på størrelse med USA eller Europa, med så mange specielle særpræg, at det ikke kan beskrives - det skal bare opleves!

Den store røde klippe, Uluru i midten af ørkenen eller de 36 små, afrundede toppe, der udgør Kata Tjuta tæt ved. Det to tusinde kilometer lange Great Barrier Reef med en utrolig koral- og fiskeverden, eller de mange nationalparker med Kakadu i nord, Daintree i nordøst og Nambung i vest. Dyrearter såsom kænguruer, koalaer, dingoer, næbdyr, pingviner og krokodiller - dette er blot et lille udpluk af alt det, der skal opleves i landet down under.

Australien har så meget at tilbyde, og det er ikke muligt at opleve det hele på en rejsen, landet er alt for stort. Vi har samlet nogle rejse forslag, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at blive inspireret, når du planlægger din rejse.

 


Rejseforslag i New South Wales

NSW kartNew South Wales har meget mere at byde på end blot Sydney. Et par timers kørsel mod vest ligger de smukke, skovklædte Blue Mountains og lidt længere vestpå store landbrug og fårefarme. I syd ligger New South Wales’ outback med minedrift og kunstnerbyen Broken Hill. I nord ligger det smukke højland New England, men mest populært er nok trods alt New South Wales’ lange kystlinje med små hyggelige feriebyer med kilometerlange sandstrande og store surferbølger.

Se vores rejseforslag i New South Wales »


Rejseforslag i Queensland

 QLD kartKun få steder i verden har en så mangfoldig natur som Queensland. Derfor er det måske ikke overraskende, at hele fem områder I Queensland anses så vigtige, at de er på UNESCO's liste over steder med uerstattelige kulturelle og naturlige værdier - den såkaldte verdensnaturarv.

Se vores rejseforslag i Queensland »


Rejseforslag i Northern Territory

NT kart Hvis du er på udkig efter den rigtige outback i Australien skal du besøge Northern Territory.

Dette enorme område strækker sig fra de tropiske regnskove i nord til det tørre og røde ørkenlandskab i midten af landet. Med urgammel aboriginalsk kulturarv og nationalparker opført på UNESCO's verdensnaturarv liste, tilbyder Northern Territory virkelig nogle unikke oplevelser.

Se vores rejseforslag i Northern Territory »


Rejseforslag i South Australia

SA kartNaturen er fantastisk varierende i South Australia. Den nordlige del består af rødglødende ørken og stepper og er hjem for Australiens største saltsø. Lidt sydligere er det helt anderledes, ikke mindst på grund af Australiens største flod Murray River. Her er landskabet frodigt og præget af landbrug med hovedvægten på vinmarker. Mere end halvdelen af Australiens vinproduktion stammer fra de mange vingårde i området. Helt i syd slår bølgerne, fra det sydlige ishav ind, over de forrevne klipper.

Se vores rejseforslag i South Australia »


Rejseforslag i Victoria

VIC kartVictoria er den mindste og tætteste befolkede stat i Australien. Udover storbyen Melbourne, kan Victoria byde på 32 nationalparker, gamle historiske byer og Australiens smukkeste kystvej – The Great Ocean Road. Den mægtige flod Murray River danner en naturlig grænse op til New South Wales og her kan man eksempelvis slappe af på dækket af en gammel hjuldamper. Om vinteren er det muligt at stå på ski i Victorias alper mod øst.

Se vores rejseforslag i Victoria »


Rejseforslag i Western Australia

WA kartWestern Australia er den største stat i Australien og repræsenterer næsten en tredjedel af landet. Området er omtrent lige så stort som hele Vesteuropa. De fleste indbyggere bor i hovedstaden Perth og i det sydvestlige hjørne af Western Australia. Resten er Australiens vilde vest, er et tyndt befolket pionerland, hvor folk hovedsagligt lever af minedrift, kvægfarme og turisme.

Se vores rejseforslag i Western Australia »


Rejseforslag tæt på dyrelivet

kenguru 5En rejse til Australien er en speciel oplevelse, næsten uanset hvad du vælger at gøre, eller hvilket område du vælger at besøge. Men hvorfor ikke sætte bare lidt ekstra tid af, og få nogle ekstraordinære oplevelser og komme tæt på nogle af de unikke dyr, der findes i Australien? Fra kænguruer til Koalaer, papegøjer til koral fisk, hvalhajer til krokodiller - i Australien komme du helt tæt på dyr, der ikke findes nogen andre steder i verden.

Se vores rejseforslag tæt på dyrelivet »


Rejseforslag: Kør selv

campervan devils marblesKør selv er en glimrende måde at opleve Australien på. Du kan køre lige hvorhen du vil, uden at skulle planlægge din dag i detaljer. Outbacken, regnskoven, dramatiske kystveje og landsbyer opleves på en helt anden måde, når du kan tage den tid, du ønsker. Spis på lokale restauranter og få en snak med de lokale. Se kænguruer hoppe langs vejen og koalaer klatre i træerne. Hvorfor ikke leje en 4WD, pakke telt og sovepose og køre på en eksotisk rejse ind i bushen?

Se vores rejseforslag der du kører selv »