Det aller bedste af Queensland og Sydney

17 dage

Drøm dig væk til paradiset på One&Only Hayman Island

Denne ultimative luksusrejse indeholder fantastiske oplevelser på nogle af de flotteste og mest eksklusive resorts i Australien.

One&Only Hayman Island og Qualia på Hamilton Island er perfekte steder for at koble af og nyde de tropiske omgivelser. Spis på prisbelønnede restauranter i Sydney, udforsk den idylliske ferieby Port Douglas og tilbring nogle unikke dage på et luksusresort i regnskoven.


Højdepunkter:

  • Sydney, en af verdens smukkeste byer
  • Park Hyatt Sydney, den bedste beliggenhed i Sydney
  • qualia, topklasse på Hamilton Island i Whitsundays
  • One&Only Hayman Island, et luksuriøst strandresort
  • Daintree, verdens ældste regnskov
  • Port Douglas og Four Mile Beach

Rejsen starter i København.

Denne drømmerejse starter med tre nætter i Sydney. Byen er en af verdens smukkeste og har et stort udvalg af attraktioner og oplevelser. I bor på Park Hyatt som har en fantastisk beliggenhed lige ved Sydney Harbour Bridge med udsigt over til Sydney Opera House. Den gamle bydel The Rocks og Circular Quay ligger lige ved hotellet, og området har mange gode restauranter. Hvis I har lyst til at se Sydney fra et andet og spektakulært perspektiv, kan vi anbefale at se Sydney fra luften - enten i vandflyver eller helikopter.

dnsw1383865 399 cOplev Sydney fra luften. Foto: Ethan Rohloff, Destination NSW

Efter opholdet i Sydney flyver I videre nordpå til Hamilton Island som er en af øerne i Whitsunday Islands. Her tjekker I ind på Qualia, et af Australiens mest luksuriøse resorts. Nyd fantastiske omgivelser, personlig service og førsteklasses mad. Hamilton Island er den største ø i Whitsundays, og har mage overnatningsmuligheder, restauranter samt det største aktivitetstilbud. Øen har også egen golfbane med en spektakulær udsigt.

hamod7-2340Qualia på Hamilton Island er et af Australiens mest luksuriøse resorts. Foto: Jason Loucas Photography

Fra Hamilton Island bliver I transporteret med båd ud til One&Only Hayman Island. Resortet der for nylig blev opgraderet, ligger i en beskyttet lagune i Whitsundays, og takket være koralrev, hvide sandstrande og en fantastisk udsigt, kan man stort set ikke få det bedre. Vi anbefaler at tage på en hel- eller halvdagstur ud blandt de andre øer i Whitsundays. Gå ikke glip af den verdenskendte Whitehaven Beach der er en af verdens smukkeste strande.

silky oaks 03Silky Oaks ligger i den tropiske regnskov ved Mossman Gorge.

Efter opholdet på One&Only bliver I transporteret med båd tilbage til Hamilton Island, og derfra flyver I videre til Cairns. I tilbringer tre nætter på resortet Silky Oaks som ligger i den tropiske regnskov ved Mossman Gorge. Dette er et af Australiens mest uberørte områder, og et område hvor man den dag i dag stadig opdager nye plante- og dyrearter. Et ophold på Silky Oaks er unikt med alt fra en venlig velkomst med levende lys til beroligende regnskovsmusik på værelset efter middagen. Her findes også en spa afdeling med et omfattende udvalg af behandlinger.

103821-634Afslut denne fantastiske rejse med nogle dage i Port Douglas. Foto: Tourism and Events Queensland

Rejsen afsluttes med tre nætter i feriebyen Port Douglas. Her bor I på Peppers Beach Club som ligger centralt i Port Douglas i kort afstand til byens berømte strand, Four Mile Beach. Resortet i sig selv er elegant med flotte værelser, tropiske omgivelser og en afslappende og imødekommende atmosfære. Port Douglas er et fint udgangspunkt for dagsture til Great Barrier Reef, og vi anbefaler i løbet af Jeres ophold i Port Douglas at tage på en snorkel- eller dykkertur til Great Barrier Reef.

Efter 15 nætter med fantastiske oplevelser på nogle af Australiens bedste resorts, flyver I tilbage til Danmark.


Rejsefakta

Pris per person når to rejser sammen: Økonomi klasse fra 52.000 kr
Pris per person når to rejser sammen: Business klasse fra 67.500 kr

Prisen inkluderer:

  • Fly København-Australien t/r på økonomi eller business klasse
  • Indenrigsfly på økonomiklasse
  • 3 nætter på Park Hyatt Sydney
  • 3 nætter på qualia på Hamilton Island
  • 3 nætter på One&Only Hayman Island
  • 3 nætter på Silky Oaks i Daintree
  • 3 nætter på Peppers Beach Club i Port Douglas
  • Alle transfers
  • Visum til Australien

Standard:  priskategori 5

Rejsen kan forlænges.

Kontakt os for mere information og bestilling »

Turkode: 49959/49986


Australienrejser anbefaler:

sydney 4Sydneys hemmeligheder med vandfly

Tag på en 30 minutters spektakulær tur i vandfly over Sydney. Fra luften har I panoramaudsigt over den flotte kyststrækning og de mange kendte strande som Bondi og Manly Beach.

Kontakt os for priser og reservation »

 


Australienrejser anbefaler:

whitsundays 4Whitehaven Wonder

På Qualia kan I komme på en halvdagstur i speedbåd rundt på Whitsundays øerne. Højdepunktet er Whitehaven Beach som flere gange er kåret til en af verdens bedste strande.

Kontakt os for priser og reservation »