Cairns og strandene nord for byen

Lagunen i Cairns er god når man trænger til at blive afkølet.

Cairns ligger helt i nord på østkysten af Australien, i den tropiske del af kontinentet. Cairns er det perfekte udgangspunkt for ture til Great Barrier Reef, til spændende nationalparker som f.eks. Daintree samt de små hyggelige strandbyer langs kysten.

Cairns er en international by med førsteklasses overnatninger, et stort udvalg af gode restauranter, kunst- og kulturaktiviteter. Den har også butikker, markeder og en populær strandpromenade med en stor saltvandslagune hvor både små og store trygt kan afkøle sig.

Aktivitetsudbuddet er stort og vi anbefaler at bruge nogle dage i byen før man fortsætter videre til strandbyerne Palm Cove, Kewarra Beach, Trinity Beach eller Port Douglas.

Strandende nord for Cairns er fantastiske.Palm Cove
Palm Cove har en af de fineste strande i Nord-Queensland, og ligger kun 20 minutter nord for Cairns. Det er et populært og afslappende feriested, med gode og anerkendte restauranter, små cafeer og butikker. Den idylliske beliggenhed, og udvalget af førsteklasses hoteller gør det nemt at forkæle sig selv. Palm Cove går i øvrig for at være Australiens spahovedstad, og vi anbefaler at prøve et af de prisbelønnede spa’er.

Trinity Beach
Trinity Beach ligger lige syd for Palm Cove og er den mest populære strand i Cairns området, hvor både lokalbefolkningen og turister nyder de afslappende tropiske omgivelser. Dette giver en helt særlig atmosfære som man sjældent ser andre steder. Her kan du bo lige ved stranden eller på en bakketop med en fantastisk udsigt over området. Ved Trinity Beach Village finder man butikker, restauranter og cafeer, men udbuddet er ikke lige så stort som i Palm Cove.

Vejret i Cairns
Klimaet i Cairns er behagelig året rundt. Som resten af Queensland har Cairns egentlig kun to årstider: regnsæsonen, som er om sommeren (december-februar) og den tørre sæson, som er om vinteren (juni-august). Tropiske Cairns har varme og fugtige somre samt milde og tørre vintre. Regnsæsonen begynder typisk at bygge op i december, og det meste af den årlige nedbør falder mellem januar og marts. Om sommeren har Cairns har dagstemperaturer på 23-31 grader og om vinteren ligger temperaturen omkring 18-26 grader. Læs mere om klimaet i Cairns.

Seværdigheder og oplevelser

  • Great Barrier Reef, en dagstur ud på revet er obligatorisk, hvad enten du vil snorkle, dykke eller se koralerne fra en glasbundsbåd.
  • Kuranda, den lille landsbyen i regnskoven. Tag gondolbanen, SkyRail, den ene vej og den smukke togtur, Kuranda Scenic Railway, den anden vej.
  • Strandbyerne nord for Cairns, besøg Palm Cove, Trinity Beach, Kewarra Beach og/eller Port Douglas.
  • Cairns ZOOM and Wildlife Dome, se de australske dyrene og utfordre deg selv i ett av de høye elementene.
  • Cairns Esplanade Lagoon, denne kunstige lagunen ved strandpromenaden er god å ha når man trenger å avkjøle seg.
  • Daintree Rainforest, besøg verdens ældste regnskov på en dagstur fra Cairns.

Se en kort video fra Cairns:


Dagsture og udflugter

Herunder er et udvalg af udflugter i og omkring Cairns. Tag kontakt med os hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde i området, hvis du har specielle interesser eller ønsker at bestille.

Kontakt os for mere information og pristilbud »

Ocean Freedom Upolu Cay & Great Barrier Reef

Heldagstur med Ocean FreedomEn heldagstur på Great Barrier Reef med selskabet Ocean Freedom. Katamaranen, der er 20 meter og maksimalt medtager 75 passagerer, sejler dig fra Cairns og ud til revet på ca. 1 time.

Oplev Upolu Cay fra en båd med glasbund, eller snorkle, dyk (mod tillæg), eller nyd omgivelserne. Turen fortsætter til Upolu Reef, hvor du kan foretage et nyt dyk eller komme på en guidet snorkeltur til “Wonder Wall”, der er en farverig koralvæg.

Frokost er inkluderet.

Prisklasse: priskategori 2

Kuranda Rail, Rainforest & Skyrail

Kuranda Rail, Rainforest & SkyrailKuranda er en idyllisk lille landsby 25 kilometer nordvest fra Cairns. Kuranda ligger oppe i bjergene og måden man kommer dertil er med enten det historiske Kuranda tog eller Kuranda skyrail, som tager dig med op over trætoppene og giver dig en fantastisk udsigt udover regnskoven. Vi anbefaler en dagstur med start i enten Cairns eller Port Douglas, hvor du tager med Skyrail den ene vej og toget den anden. Dagen er fuld af spændende oplevelser og kan varmt anbefales.

Prisklasse: priskategori 3

Opdagelsesrejse til Cooktown

Opdagelsesrejse til CooktownPå denne 2-dagstur rejser i igennem uberørt regnskov og spektakulært landskab, hele vejen op til Cooktown, som er en af Australiens mest spændende ”nye” destinationer. Cooktown ligger 328 km nord for Cairns og er et af de sidste beboede områder mellem ”the outback” og det moderne Australien.

Hvis du ønsker at komme langt ud i ødemarken og er interesseret i historier, botanik, regnskove og outbacken, så er denne tur lige noget for dig.

Prisklasse:  priskategori 4

Silverswift Outer Barrier Reef

silverswift sid 38En hel dag på Great Barrier Reef arrangeret af Quicksilver Silver Swift. Katamaranen, som er 29 meter lang og medtager maks. 80 passagerer, tager jer fra Cairns til tre forskellige steder på revet, og I kan bruge de næste fem timer på at snorkle og opleve den fantastiske undersøiske verden, som er her.

Det er også muligt at tage en guidet snorkeltur i løbet af dagen. Frokost er inkluderet.

Prisklasse: priskategori 2

 

Baloon Hot Air

Hot Air BalloonEn bedre start på dagen skal man lede længe efter. Turen starter tidligt om morgenen, og du bliver hentet på dit hotel allerede kl. 05.00, før solen står op. Når solen begynder at kigge frem er du allerede på vej op i varmluftsballonen. Udsigten er selvfølgelig helt suveræn og hvis du er heldig kan der spottes kænguruer nede på jorden. Efter 30 minutters ballontur er der morgenmad og derefter transport tilbage til hotellet.

Prisklasse: priskategori 2

Daintree Dreaming

Oplev aboriginalernes levevisOplev aboriginalernes levevis og få et indblik i deres kultur på denne spændende dagstur. Turen starter fra enten Cairns eller Port Douglas og går nordover til Cooya Beach, hvor du bliver mødt af en aboriginal. På denne unikke tur lærer du at kaste med spyd, fange fisk, krabber og anden mad i naturen, som var helt nødvendigt for aboriginalernes eksistens. Turen tager dig igennem nogle stemningsfyldte og fascinerende naturområder.

Prisklasse: priskategori 2

Ocean Spirit Cruises

silverswift sid 38Ocean Spirit Cruises har arrangeret ture til Great Barrier Reef i mere end 20 år. Med sin lange erfaring og sin brede vifte af forskellige dagsture er dette noget vi anbefaler alle, som besøger Cairns området.

Selskabet har katamaran sejlbåde, som sejler ud til forskellige steder på revet. Du starter om morgenen og er tilbage hen på eftermiddagen. Bådene er af høj standard, og du kan vælge om du vil sidde inde i skyggen eller nyde solen på dækket på vej til og fra revet.

Prisklasse: priskategori 2

Pro Dive

108849-6343 dage

Great Barrier Reef er kendt som verdens ottende vidunder. Revet udgør tilsammen 340.000 kvadratkilometer og strækker sig mere end 2.000 kilometer langs kysten af Queensland. Pro Dive arrangerer de såkaldte liveaboard ture ud til det fantastiske rev, for dem som ønsker at dykke eller snorkle. Der er sjældent andre både i de områder, hvor Pro Dive opererer, og du besøger flere forskellige steder på revet i løbet af turen.

Cape Tribulation & Daintree

cape tribulation and daintree sid 43Fra enten Cairns eller Port Douglas starter turen op til regnskoven ved Daintree. Du kommer på en guidet tur igennem dette fascinerende område af Queensland. Et af turens højdepunkter er det specielle sted Cape Tribulation, hvor regnskoven møder koralrevet. Her nydes frokosten, som er inkluderet i prisen.

Efter frokost tager vi på en lille tur på Daintree floden, hvor vi både skal opleve den fantastiske natur, men også se om vi kan spotte krokodiller. Flotte Mossman Gorge besøges på hjemturen.

Prisklasse: priskategori 2

Undara Outback Experience

undara outback experience sid 432 dage

En lidt anderledes todages tur, som tager jer til Undura, der er kendt for sine lavagrotter. Oplev grotterne med en guide, og se natdyrene vågne op ved solnedgang.

Næste dag går turen til Mount Surprise, hvor I går ombord på toget til Savannah Lander, som bringer jer tilbage til Cairns. I overnatter i ombyggede togvogne.

Prisklasse:priskategori 5