Solrige og sofistikerede Brisbane


Brisbane er en solrig og sofistikeret by.Brisbane ligger i den sydlige del af solskinsstaten Queensland, og er en ideel base hvis du ønsker at udforske nogle af de mest fascinerende steder i Australien. Byen er hovedstad i delstaten Queensland, og også landets tredje største by med omkring 2 millioner indbyggere.

Selve byen fortjener et par dages ophold, og byder på et fint udvalg af restauranter, butikker og attraktioner. Brisbane River snor sig gennem centrum af byen og langs flodbredden ligger både smukke parker og gode restauranter. I det behagelige og solfyldte klima er det at nyde en udendørs frokost eller middag et naturligt valg.

Den kunstige lagune ved floden i Brisbane.

Tag på stranden midt i byen
Oplev det australske strandliv på den menneskeskabte strand ved Southbank i hjertet af byen. Denne menneskeskabte strand er gratis at bruge og har en smuk lagune omgivet af hvidt sand og subtropiske planter. Slap af med en is, tag en svømmetur eller nyd solen. Aquativity er en lille Water Park lige i nærheden, og en fin attraktion for familier med børn.

Selv om storbyen har meget at byde på i sig selv, bør man også opleve de mange attraktioner i området rundt om byen. Området omkring Brisbane byder både på flotte strande, smukke øer og den spændende regnskov.

Fra Brisbane er der ikke langt til kendte områder som Gold Coast i syd, eller Sunshine Coast og Fraser Island der begge ligger nord for byen.

Vejret i Brisbane
Brisbane har et subtropisk klima med varmt vejr året rundt. Om sommeren (december til februar) ligger den gennemsnitlige maksimum temperatur på cirka 30 grader. Samtidig er det om sommeren at byen har mest regn, og nogle gange betyder det også tordenvejr og oversvømmelse. Sommeren er også den mest luftfugtige tid på året i Brisbane. Vinteren (juni til august) er generelt tør og mild, og de fleste dage er solrige med en gennemsnitstemperatur på cirka 17 grader. Læs mere om klimaet i Brisbane.

Seværdigheder og oplevelser

  • Southbank. Et populært område ved floden i Brisbane med parkområder, restauranter og en populær kunstig strand.
  • Lone Pine Koala Sanctuary. Her kan du holde en koala, håndfodre en kænguru og møde mange andre australske dyr.
  • Shopping i Queen Street Mall. Et stort butiksområde bestående af gågader, historiske bygninger og masser af shopping.
  • Queensland Maritime Museum. Her har du bl.a. muligheden for at komme ombord på en ubåd.
  • Forlystelsesparker i området omkring Brisbane.

Dagsture og udflugter

Herunder ser du et udvalg af udflugter i og omkring Brisbane. Kontakt os hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde i området, hvis du har specielle interesser eller ønsker at bestille.

Kontakt os for mere information og pristilbud »

Brisbane City Sights

Sightseeing i Brisbane

En halvdagstur i Brisbane, hvor du får set byens mest kendte seværdigheder. Fra Wheel of Brisbane har man en fantastisk udsigt over byen. Kom desuden med på et afslappende flodcruise, som afsluttes i Southland Parklands.

Prisklasse: priskategori 1

 

Australia Zoo

australia zoo 04Under et besøg i Australia Zoo er det muligt at lære mere om det australske dyreliv, der spænder lige fra farlige slanger og krokodiller til andre mere ufarlige dyr som koalabjørne, kænguruer og wombats. I Australia Zoo er der også dyr fra andre dele af verden.

Dyreparken blev grundlagt af den legendariske ”Crocodile Hunter”, Steve Irwin, og drives fortsat af hans familie.

Prisklasse: priskategori 1

 

Dolphin Adventure Daytour

Tilbring en dag på Moreton Island

Tilbring en dag på Moreton Island - den tredje største sandø i verden. Bådturen varer ca. 75 minutter. Her er der mulighed for at se delfiner, skildpadder og andet maritimt liv. Du kan prøve sandboarding, og ved solnedgang kommer delfinerne ind til stranden, hvor du kan fodre dem.

Frokost er inkluderet.

Prisklasse: priskategori 1

 

Tangalooma Wild Dolphin Resort

tangalooma sid 28 delfinbildIkke langt fra Brisbane ligger dette specielle resort, midt i en nationalpark, på Moreton Island. Som navnet også antyder, har du her en unik chance for at komme helt tæt på vilde delfiner, som hver dag kommer ind til stranden for at blive fodret.

Prisklasse:priskategori 3

Great Barrier Reef One Day Adventure

sid 32 great barrier reef one day adventureDen sydlige del af Great Barrier Reef kan opleves på en dagstur fra Gold Coast. Turen til den lille koralø Lady Elliot Island foregår med et lille fly. Øen er beliggende i kort afstand fra fastlandet helt sydligt på revet. Denne del af revet er af mange beskrevet som den fineste og bedst bevarede i hele Great Barrier Reef og snorkling her er fantastisk.

Denne tur er en oplevelse for livet! Frokost er inkluderet.

Prisklasse: priskategori 4