Top 9 højdepunkter i Northern Territory

Her er højdepunkterne du ikke må gå glip af når du besøger delstaten Northern Territory.

 

#1 Uluru ved solopgang og solnedgang

Se farvespillet på Uluru ved solopgang og solnedgang.Se farvespillet på Uluru ved solopgang og solnedgang. Foto: Kaspiic | Dreamstime.com

Find et sted, hvor du har udsigt til stenens forandring gennem det vidunderlige spil af farver, der opstår når solens lys forandrer sig.

Om eftermiddagen ser Uluru ud til at være brunlig. Når solen går ned lyser den stenen op i en flammende orange farve, og derefter bliver den dybere og dybere rød, før stenen bliver helt mørk. Ved solopgang får man hele forestillingen i modsat rækkefølge.

 

#2 Køretur i ødemarken

Det er mange muligheder for den eventyrlystne, som ønsker at udforske Northern Territory. Det er mange muligheder for den eventyrlystne, som ønsker at udforske Northern Territory. Foto: Tourism NT

Uanset om du føler dig eventyrlysten nok til at køre 4WD på nogle af Northern Territorys bedste grusveje eller om du holder dig til hovedvejene, vil du få en storslået oplevelse.

Nature's Way (fra Darwin gennem områdets nationalparker), the Red Centre Way (Alice Springs til Uluru) eller den magiske Explorers Way (Darwin til Adelaide) er blot nogle af de spændende køreture delstaten kan tilbyde.

 

#3 Nyd en middag under tusindvis af stjerner

Tali Wiru er en eksklusiv madoplevelse under stjernerne."Tali Wiru" er en eksklusiv madoplevelse under stjernerne.

Har du nogensinde spist middag i den australske ødemark under stjernehimlen? Det er uden tvivl et måltid, du sent vil glemme.

Vælg mellem den klassiske "Sounds of Silence", den luksuriøse ”Tali Wiru” – begge ved Uluru, eller Kings Canyons unikke "Under a Desert Moon". Alle middage serveres udendørs under en spektakulær stjernehimmel.

 

#4 Oplev en krokodille i naturen

At se verdens største krokodiller på nært hold er noget af en oplevelse. At se verdens største krokodiller på nært hold er noget af en oplevelse. Foto. Shaana McNaught

Kakadu har verdens største bestand af saltvandskrokodiller, og et besøg her er ikke fuldendt før du med dine egne øjne, har set mindst en af dem. Saltvandskrokodillerne er verdens største krybdyr og kan blive helt op til 7 meter lange.

Tag med på et krokodille-cruise og se disse inspirerende forhistoriske giganter, der lever vildt i floderne ved Kakadu.

 

#5 Luftballon over ødemarken

Start dagen med en ballontur over ødemarken udenfor Alice Springs.Start dagen med en ballontur over ødemarken udenfor Alice Springs.

Svæv hen over det unikke ørkenlandskab omkring Alice Springs ved daggry. Nyd den smukke udsigt og se kænguruer og emuer, der bevæger sig rundt i landskabet. At se den uendelige ørken fra luften er en oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet.

 

#6 Sunset Cruise i Darwin

Et sunset cruise i Darwin havn er en smuk afslutning på dagen.Et sunset cruise i Darwin havn er en smuk afslutning på dagen. Foto: Tourism NT

Darwin har en naturlig havn, der er dobbelt så stor som Sydneys havn, og et cruise giver dig en fantastisk udsigt over byen.

Højdepunktet på bådturen er den spektakulære solnedgang som Darwin er så berømt for. Nyd en middag og et glas vin ombord på båden, før du vender tilbage til land.

 

#7 Solopgang eller solnedgang ved Ubirr i Kakadu

Se solnedgangen over vådområderne i Kakadu fra toppen af Ubirr.Se solnedgangen over vådområderne i Kakadu fra toppen af Ubirr.

Se solen stå op eller gå ned over de enorme vådområder i Kakadu og Arnhem Land fra toppen af Ubirr. En smuk oplevelse!

Ubirr er kendt for at have områdets bedste klippekunst. Klippemalerierne i Kakadu giver et fascinerende indblik i aboriginernes liv gennem tusindvis af år. Nogle af malerierne er op til 20.000 år gamle!

 

#8 Bådtur i Katherine Gorge

Udforsk nogle af de mange kløfter, der udgør Katherine Gorge.Udforsk nogle af de mange kløfter, der udgør Katherine Gorge.

Tag med på en bådtur gennem nogle af de 13 kløfter, der udgør Katherine Gorge.

De stejle vægge, der stiger op fra vandet gør dette til en fantastisk oplevelse. Her kan man også høre mere om de lokale aboriginske stammer, der har holdt til i området i tusindvis af år.

 

#9 Rid på en kamel

Oplev Uluru og ødemarken fra ryggen af en kamel.  Oplev Uluru og ødemarken fra ryggen af en kamel. Foto: Tourism NT

Oplev ørkenen fra ryggen af en kamel.

Du kan vælge mellem at se solopgangen eller solnedgangen over Uluru, mens kamelen stille og roligt vandrer gennem det storslåede ørkenlandskab. En unik oplevelse, der tager dig tættere på naturen og historien i området.

 

 

Se højdepunkterne i Northern Territory her:

 

Vores specialister hjælper dig med at planlægge den perfekte rejse til Northern Territory.
Ring til os på tlf. 86 20 45 20, send en e-mail eller udfyld vores kontaktformular.

Vores viden er din tryghed.