Northern Territory – outback og nationalparker

uluruUluru. Foto: Shaana McNaught & Tourism NT

Hvis du er på udkig efter den ægte outback i Australien skal du besøge Northern Territory.

NT kartDette enorme område strækker sig fra tropiske vådområder og sletter i nord, til det tørre og røde ørkenlandskab i den centrale del af landet. Med urgammel aboriginsk kulturarv og nationalparker opført på UNESCOs verdensarvsliste, tilbyder Northern Territory i den grad nogle unikke og spændende oplevelser.

Darwin og Kakadu

117958 52Darwin er hovedstad i Northern TerritoryI nord ligger Darwin som er Northern Territorys pulserende hovedstad. Mange betragter den som byen med den største kulturelle mangfoldighed i hele Australien, og det siger ikke så lidt i et land, hvor næsten alle verdens nationaliteter er repræsenteret.

Omkring Darwin har det tropiske klima skabt et varieret og spændende landskab, med tætte regnskove, sandstensformationer med brusende vandfald og en fantastisk flora og fauna.

Det bliver aldrig vinter i Darwin, og det er bestemt værd at tilbringe et par dage her.

I Darwin findes hyggelige cafeer, barer og restauranter, strandmarkeder og Australiens mest spektakulære solnedgange. Darwin er også den by i Australien hvortil du har den korteste rejsetid fra Europa.

110986 52Kakadu er Australiens største nationalparkKakadu ligger 3 timer øst for Darwin, og er med sine 19.000 kvadratkilometer den største nationalpark i Australien. Nationalparken byder på vådområder, brede floder, regnskov, sletter, klippeplateauer, og Kakadu har på baggrund af sin kulturelle værdi og enestående dyreliv status som verdensnaturarv.

I mere end 50.000 år har det aboriginske folk boet i dette område, og mange steder i nationalparken findes der velbevarede klippemalerier. Kakadu er berømt for sin rige flora og fauna med et unikt dyreliv heriblandt fersk- og saltvandskrokodiller.

105335 51Litchfield tilbyder en afslappende tur væk fra bylivet i DarwinEndnu længere væk igger det 90.000 kvadratkilometer store Arnhem Land. Denne uberørte vildmark er aboriginsk land og stadig hjemsted for mange traditionelle aboriginske samfund. Hvis du har været i Kakadu og ønsker at komme længere væk fra alfarvej, så er Arnhem Land er et besøg værd. Dette forhistoriske landskab er hjemsted for klippemalerier hvilke de færreste vesterlændinge nogensinde har set. Her findes et rigt fugleliv, en stor bestand af saltvandskrokodiller og desuden er der gode forhold for barramundi fiskeri.

Litchfield er en mindre nationalpark som ligger en times kørsel syd for Darwin, og højdepunkterne i denne park kan nemt opleves på en dagstur. Sikre og krokodillefri svømmemuligheder i vandhuller og vandfald, kombineret med kæmpe termitboer, gør Litchfield til en afslappende tur væk fra bylivet i Darwin.

Katherine som ligger 3 timer syd for Darwin, er en lille by der er kendt for Nitmiluk National Park og den mægtige Katherine Gorge. Katherine Gorge opdeler smukt landskabet, og kløften kan opleves både med båd, kajak eller fra luften i en helikopter. Mange ture fra Darwin inkluderer Katherine, men byen er også egnet på en kør selv tur.

Ønsker du et uforpligtende pristilbud?
Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

Alice Springs og Uluru/Ayers Rock

Tær på hjertet af Australien ligger den verdenskendte by Alice Springs, som er indbegrebet af 'ægte outback' atmosfære. Byen ligger i en dal mellem de vestlige og østlige MacDonnell Ranges og er udgangspunkt for ture til Uluru.

I Alice Springs ligger desuden The Royal Flying Doctor Service, der med fly og helikopter sørger for lægehjælp til dem, som bor ude på de store kvægfarme, samt The School of the Air, der giver undervisning via radio til børn og unge i dette kæmpe område.

Her findes også mange kunstgallerier som sælger lokale værker, samt nogle underholdende festivaler og begivenheder såsom Henley on Todd regatta og Camel Cup.

110977 51Alice Springs er et naturligt udgangspunkt for ture til Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon.

109046 51Uluru er Australiens mest berømte landemærke.Alice Springs er et naturligt udgangspunkt for ture til områdets mange klipper og kløfter, og ikke mindst til Australiens mest berømte landemærke – Uluru/Ayers Rock. På en flad rød slette midt ude i ørkenen ligger denne 600 millioner år gamle kæmpemonolit, 348 meter høj og 9,4 kilometer i omkreds. Den er et af verdens mest kendte naturskabte underværker og har stor åndelig betydning for aboriginerne.

Et besøg ved Uluru er for mange det største højdepunktet på rejsen til Australien, hvad enten det er på grund af den enorme størrelse, den åndelige betydning, eller det utrolige antal smukke farveændringer Uluru gennemgår hver dag.

103079 51Kata TjutaI samme nationalpark som Uluru findes Kata Tjuta som også kaldes The Olgas. Kata Tjuta er 36 smukke runde klipperformationer, som gennem millioner af år er formet af vind og vejr, og der findes et stort udvalg af vandreture ved disse klipper.

Kings Canyon er beliggende i Watarrka nationalparken mellem Uluru og Alice Springs. Kløftens røde vægge stiger op fra landskabet i 100 meters højde, og her er der mulighed for at tage på en 3 timers vandretur langs kløftens kant. Vandreturen giver dig en fantastisk udsigt over Kings Canyon, samt det smukke landskab beliggende rundt om kløften.


Fem fantastiske oplevelser i Northern Territory:

  • middag under stjarnorna sid 55Middag under stjernerne ved UluruNyd en outback-middag under tusindvis af stjerner. Oplev ​den prisbelønnede "desert dining" i Red Centre. Du kan vælge imellem den klassiske "Sounds of Silence" middag, den luksuriøse "Tali Wiru" middag - begge ved Uluru, eller Kings Canyons unikke "Under a Desert Moon" middag
  • Luftballon - Svæv lydløst, ved daggry, hen over det bjergrige ørkenlandskab ved Alice Springs. Nyd den smukke udsigt og spot bl.a. kænguruer og emuer som bevæger sig over landskabet
  • Sunset Cruise i Darwin - Darwin har en naturlig havn som er to gange større en Sydneys havn, og et cruise giver dig en fantastisk udsigt over byens skyline. Højdepunktet på sejlturen er den spektakulære solnedgang som Darwin er så berømt for. Nyd en middag og et glas vin om bord på båden
  • 115152 3Kakadu og Katherine tilbyder krokodille cruiseUluru ved solopgang eller solnedgang - Dette hellige sted er helt spektakulært ved solopgang og solnedgang. Find et sted og se klippen bevæge sig gennem det fantastiske farvespil som opstår når solens lys forandrer sig
  • Spot en krokodille - Kakadu er hjemsted for verdens største bestand af saltvandskrokodiller. Tag på et krokodillecruise og spot disse inspirerende forhistoriske giganter som lever vildt i floderne omkring Kakadu

 

Video: There's nothing like Northern Territory

Ønsker du et uforpligtende pristilbud?
Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.