Den store oplevelse i Western Australia

21 dage

004909-788Nature's Window i Kalbarri National Park. Foto: Tourism Western Australia

Kyststrækket på 2.225 km fra Perth til Broome er en fantastisk oplevelse med smuk natur. Her findes utallige kridhvide sandstrande, spændende nationalparker og et rev med hundredvis af fisk og koraller, der er ideel til dykning og snorkling.

Rejsen starter med tre overnatninger på et centralt hotel i Perth, inden du afhenter din udlejningsbil og kører nordover til Geraldton for et par nætter. Du tilbringer tre nætter ved Shark Bay i Monkey Mia, hvor du kan prøve at svømme med de vilde delfiner, som ofte kommer helt tæt på menneskene her. Det er virkelig en unik oplevelse. I Exmouth bor du på et dejligt nyt resort lige i nærheden af et smukt koralrev. Herefter overnatter du tre nætter i nationalparken Karijini i luksus telt, og dette er en stor naturoplevelse, selv for en australier. Sidste stop er Broome, som byder dig velkommen med sine smukke strande.

Rejseforslaget inkluderer flyrejsen fra København til Perth tur/retur samt en indenrigsflyvning fra Broome til Perth, 18 nætter på hotel og resorts langs vestkysten af Australien og udlejningsbil i 13 dage. Du skal sammenlagt afsætte cirka tre uger til rejsen.

001061-787Perth. Foto: Tourism Western Australia

Perth ligger i natursmukke omgivelser lige ved Swan River og er kendt for at være Australiens reneste by. Byens centrum er lille og kompakt og du kan gå rundt til det meste. Klimaet her er også ideelt. De har kun en kort vinter med temperaturer omkring 18 grader, og en lang og tør sommer med temperaturer omkring 28 grader. Og så skinner solen næsten altid.

Når du besøger Perth, er det et must også at tage til havnebyen Fremantle. Fremantle er fantastisk charmerende og kendt for sine mange hyggelige cafeer. Men alt dette være nævnt, så er det faktisk stadig området langs kysten nord for Perth, som er hoveddestinationen for denne rejse.

007099-786Kom tæt på delfinerne i Monkey Mia. Foto: Tourism Western Australia

Monkey Mia ligger i Shark Bay nationalparken, som er listet som verdensnaturarv. Her kan du opleve delfiner på nært hold flere gange om dagen og besøge den utrolige Shell Beach, som er én af bare to strande i hele verden, som består af kun bittesmå skaller. Du kan også besøge stromatolitterne i Harmelin Pool. Og endda melde dig på en kort cruise, hvis du har lyst, så får du set endnu mere af den unikke dyreliv under vandet - delfiner, hajer, søkøer m.m.

Omtrent midt på Western Australia’s kyst ligger Exmouth, 1.264 kilometer nordvest fra Perth. Exmouth ligger ved koralrevet Ningaloo Marine Park, som er en af områdets allerstørste attraktioner. Ningaloo er Western Australia’s svar på Great Barrier Reef, her er mere end 520 forskellige fiskearter og mange forskellige typer koraller, skildpadder, hvaler m.m. Den største undervandsattraktion er uden tvivl hvalhajen, verdens største fisk, som kan spottes her. Den tillokker mange nysgerrige dykkere og snorklere hvert år og det er muligt at svømme lige ved siden af den.

004433-786Dykker og hvalhaj ved Exmouth. Foto: Tourism Western Australia

Karijini National Park er et fascinerende sted med nogle af de smukkeste omgivelser du kan forestille dig! Nationalparken er den næststørste i staten Western Australia og er besøgt af mange rejsende hvert år. Dette er en autentisk australsk outback oplevelse, og den helt rigtige måde at opleve denne del af Australien på. Resortet er 100% ejet af aboriginere og er et perfekt udgangspunkt for at udforske den smukke natur. I nærheden er store områder med typiske australske sletter, kløfter med vandfald og fristende små søer, hvor du kan nyde en forfriskende svømmetur. Dyrelivet er også imponerende i disse egne.

000375-786Kænguru med børn. Foto: Tourism Western Australia

2.400 km nord for Perth, på grænsen af Great Sandy Desert , ligger perlen i den nordlige del af Western Australia, Broome. Dette er en gammel perlefiskerby med et par tusinde indbyggere, et dejligt vinterklima og 22 kilometer af smukke, tropiske strande med hvidt sand og turkisblåt hav. Her ender turen før du flyver hjem igen via Perth.


Rejsefakta

Pris per person, når to rejser sammen: fra kr. 27.900

Prisen inkluderer:

  • Alle flyrejser på økonomiklasse iht. program
  • Flyskatter og afgifter iht. dags dato satser
  • 3 nætter på Goodearth Hotel i Perth
  • 2 nætter på All Seasons i Geraldton
  • 3 nætter på Monkey Mia Dolphin Resort i Shark Bay
  • 3 nætter på Mantarays Ningaloo Beach Resort i Exmouth
  • 3 nætter på Karijini Eco Retreat i Karijini National Park
  • 1 nat på All Seasons i Port Hedland
  • 3 nætter på Cable Beach Club Resort & Spa i Broome
  • 13 dages udlejningsbil fra Perth til Broome (Prisen er ekskl. envejsleje på cirka 5.000 kr.)
  • Turistvisum til Australien

Rejsen kan forlænges, hvis det ønskes.

Kontakt os for yderligere information »


Klik for at se større billeder: